23948sdkhjf

Mitsubishis aktie styrtdykker på rygte om rod i testtal

Den japansk bilkoncern Mitsubishis aktie er faldet 15 procent, og selskabet bag holder pressemøde onsdag.
BRÆNDSTOFØKONOMI Mitsubishis aktie er onsdag faldet 15 procent efter meldinger om, at den japanske bilkoncern har udført ureglementerede test.

- En af vore modeller er dumpet i en test af brændstoføkonomi, siger en talsmand for Mitsubishi ifølge nyhedsbureauet Reuters.

To andre asiatiske bilproducenter, Kia og Hyundai, har tidligere betalt milliarder af kroner i straf til amerikanske myndigheder for at have overdrevet deres biler brændstoføkonomi.

Rapporterne fra Mitsubishi kommer i forlængelse af en omfattende skandale i tyske Volkswagen, der har indrømmet manipulation med test.

Flere dieselmodeller fra VW har fremstået mere miljøvenlige, end tilfældet er, og det kommer til at koste koncernen milliarder af kroner.

Efter det japanske børsmarked lukkede onsdag i Tokyo, meddelte Mitsubishi, at man vil holde pressemøde klokken 17 lokal tid, skriver nyhedsbureauet AFP.

På pressemødet, hvor koncernens topchef deltager, vil selskabet oplyse om "ureglementeret adfærd i test af vores bilers brændstoføkonomi".

Kilde: Ritzau

Artiklen er en del af temaet Dieselgate.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094