23948sdkhjf

Godt år for Bilernes By

Foreningen Silkeborg Bilernes By understregede på generalforsamling, at foreningen stadig handler mest om klare holdninger og kundefokus frem for størrelse.
BILSALG - Bilbranchen i Danmark har oplevet et godt år, og vi er naturligvis glade for, at dette også har afspejlet sig særdeles fint blandt medlemmernes bilforretninger her i Silkeborg. I disse tider hvor internettet er den store interesse skaber, så er sammenholdet og udviklingslysten for fælles profilering samt kundeoplevelser blandt byens seriøse bilforretninger overordentlig vigtig. Vi vil derfor fortsat, efter 44 år som forening, bestræbe os på, at profilere og udvikle os som Silkeborg Bilernes By – Danmarks Bilby nr. 1, for at tiltrække bilkøbere fra hele landet, sagde formand Henrik Thomsen på den netop afholdte årlige generalforsamling i Foreningen Silkeborg Bilernes By.

- Udviklingen omkring kundeoplevelser og tryghed ligger os meget på sinde, hvorfor vi til stadighed opsøger og indgår nye samarbejdsaftaler med relevante partnere, der kan tilføre konceptet Silkeborg Bilernes By og vores kunder værdi. Vi har blandt andet det seneste år samarbejdet med Autouncle – markedets største bilvurderingssite (nu med base i ti europæiske lande) – om udvikling og uvildig vurdering/rating af medlemmernes bilpriser, hvilket vores kunder er særdeles glade for, fortsatte formanden.

- Der er også indgået samarbejdsaftaler om billigere forsikring og værkstedsaftaler. Hos medlemmerne er det desuden naturligt med attraktive finansierings- og leasingaftaler, der opdateres og justeres løbende, så bilkøberne altid tilbydes de bedste aftaler, tilføjede han.

Vi er et brand

Foreningen deltager aktivt i den offentlige bilrelaterede debat.

- Da flere forsikringsselskaber begyndte at tale om muligheden for at sende trafikskadede biler til skadesudbedring på polske autoværksteder, så var Silkeborg Bilernes By helt i front for at få stoppet denne trafik – og det lykkedes. Vi er et brand, som der lyttes til, og som bilkøberne med rette kan føle sig trygge ved, oplyste Henrik Thomsen.

Silkeborg Bilernes By er ikke en forening, der optager alle bilforretninger som medlemmer. Ejerskab, etik og god moral er nogle af parametrene for optagelse i foreningen – ud over godkendelse fra foreningens medlemmer.

- Foreningen handler ikke om kvantitet - men kvalitet. Det er ikke et spørgsmål om, hvor mange vi er - men hvem vi er, og hvad vi står for, påpegede formanden.

Genvalg

Bestyrelsen består også det følgende år af formand Henrik Thomsen (Globus Biler), kasserer Glenn Mogensen (Autoforum) og bestyrelsesmedlem Brian Hemborg (Peugeot Silkeborg CA Larsen), idet der var genvalg af de to førstnævnte.

Mere på www.bilernesby.dk

Silkeborg Bilernes By

Globus Biler A/S, Navervej 4-6

Jens Fisker Automobiler A/S, Håndværkervej 18

Løvborg Biler, Håndværkervej 2

Ole Winther Auto A/S, Fejøvej 15, Funder Bakke

Per B Christensen & co a-s, Kejlstruphøjvej 2

Peugeot Silkeborg CA Larsen, Nyhøjvej 14, Virklund

Poul Munk A/S, Nørrevænget 3 og 15-23

Sand Jensen Automobiler A/S, Viborgvej 7-13

Silkeborg Autoforum A/S, Bredhøjvej 2-4

Verner Mortensen A/S, Bavnehøjvej 21
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094