23948sdkhjf

Så ødelæggende var eksplosion for jysk bilforhandler

Eksplosion i Fredericia var hård ved Autohuset Vestergaard, der nu har gjort skaderne op.
ULYKKE Hele 57 nye biler blev så smadrede ved en eksplosion tilbage i februar på Fredericia Havn, at de ikke stod til at redde. Det viser en endelig opgørelse, som Autohuset Vestergaard har lavet i forlængelsen af ulykken, skriver Fyens Stiftstidende. Ryan Rahbæk er økonomidirektør hos Autohuset Vestergaard A/S. Han følger op:

- Heldigvis var det kun enkelte af bilerne, som allerede var solgt til kunder, så det har ikke været der, at der har været udfordringer, fortæller Ryan Rahbæk til Fyens Stiftstidende.

De mange biler blev kastet rundt og beskadiget på grund af en voldsom varmeudvikling, da en stor gødningetank på havnen i Fredericia den 3. februar brød og brand og efterlod dele af området nær bilforhandlere i en krigslignende tilstand. Bilerne var overvejende af mærkerne Kia og Renault, og godt en tredjedel af dem var personbiler, mens resten var varebiler.

- Jeg har fået at vide, at der vil gå et sted mellem tre og seks måneder, inden politiets efterforskning kan afsluttes. Så må vi se, hvad det ender med i sidste ende. Vi er heldigvis en stor koncern, og vi kan jo trække på hjælp fra de andre filialer i eksempelvis Odense, Vejle og Kolding. Og det har vi selvfølgelig gjort, hvis vi har haft efterspørgsel på en model, fortæller Ryan Rahbæk.

Flere biler blev på grund af eksplosionen flyttet op mod 100 meter på grund af det voldsomme tryk, som gødningetanken afgav.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.203