Hver tredje vælger et frit værksted
Knap hver tredje bilejer i Danmark vælger at få bilen serviceret hos en uafhængig mekaniker. Dog er der store regionale forskelle i holdningen til værkstedsbesøg, viser en ny Epinion-undersøgelse.
I undersøgelsen svarer 28 procent, at deres bil altid bliver serviceret på et uafhængigt værksted, mens 16 procent svarer, at de nogle gange får lavet bilen på et frit værksted, og andre gange på et mærkeværksted. Lars B. Nielsen er partner i Deloitte og har været med til at gennemføre undersøgelsen sammen med Epinion. Han henviser til kundernes loyalitet.
- I disse år ser vi, at bilejerne bliver mindre og mindre loyale, når det gælder markedet for service og reparationer. Det kan godt være, at mange køber deres bil hos en autoriseret forhandler, men det betyder ikke længere, at man automatisk bliver hængende som kunde, siger Lars. B Nielsen.
Han henviser også til, at det store antal solgte minibiler i Danmark de senere år har skubbet yderligere ved bilejernes værkstedsvaner:
- Det er klart, at de billige minibiler har åbnet døren for en ny type bilejere, der ikke nødvendigvis føler loyalitet over for et bestemt mærke eller et bestemt værksted. For dem er det vigtigste, at servicen udføres hurtigt og billigt, og så kan man lige så godt gå ned på hjørnet til et af de frie værksteder, fortæller Lars B. Nielsen.
Store regionale forskelle
Overordnet set holder bilejerne sig dog stadig til mærkeværkstederne. Undersøgelsen viser, at 55 procent af de adspurgte holder fast i et mærkeværksted, når bilen skal fintunes. Dog er der store regionale forskelle på, hvordan man ser på det at få lavet sin bil det ene eller det andet sted.
Ligger ens værksted i Syddanmark, er der en større sandsynlighed for kunder i butikken, hvis man er et frit værksted. I denne del af Danmark svarer 45 procent, at de konsekvent får serviceret bilen på et mærkeværksted. Noget anderledes ser der ud i Københavns-området. Her holder 65 procent sig til et mærkeværksted. I Nordjylland er det 60 procent, Sjælland som helhed 58 procent og Midtjylland ligger på 54 procent.
Kan ikke genkende tal
Hos landets største organisation for de frie værksteder, Dansk Bilbrancheråd, kan man dog ikke genkende det billede, som Deloitte-tallene tegner. Erik S. Rasmussen, der er direktør i Dansk Bilbrancheråd uddyber:
- Vores tilsvarende analyser og løbende undersøgelser viser, at det fordeler sig mere ligeligt. Så derfor kan vi ikke genkende den konklusion, som Deloitte kommer med her, siger Erik S. Rasmussen.
Han mener i forlængelse af det, at man i stedet burde kigge på branchens egne opgørelser, frem for at lade eksterne kilder som Deloitte vurdere markedssituationen.
Leasing er jokeren
Tilbage hos Lars B. Nielsen fremhæves leasing også som en faktor, der sandsynligvis kan være med til at forklare noget om forholdet mellem de frie værksteder og dem, der er bundet op på et eller flere mærker.
- Jeg glæder mig over, at det går godt i branchen som helhed. Vi sidder lige nu og kigger på en lang række kvartalsregnskaber, og overordnet set er billedet meget positivt, fortæller Lars B. Nielsen og tilføjer:
- Vi begynder på den ene side at se en effekt i forhold til minibilerne, hvor rigtig mange biler har nået en alder på tre, fire år. Og så begynder der at komme flere mekanikeropgaver på dem, som kommer branchen til gode. Omvendt kan den stigende leasing-interesse gøre, at flere på en kontrakt forpligter sig til et bestem værksted, siger Lars B. Nielsen.
Hos Erik S. Rasmussen og Dansk Bilbrancheråd ser man ikke umiddelbart et problem i stigningen af især privatleasing-kontrakter, når det drejer som en de frie værksteders indtjening:
- Vi ser det ikke som en altoverskyggende katastrofe, snarere som en udfordring, jeg mener, vi er parate til at klare. Dog må jeg sige, at så lang tid, lovgiverne bliver ved med at begunstige de her mange leasingkoncepter, så har vi et politisk problem, forklarer direktøren.