23948sdkhjf

Pierre Legarth sælger pierre.dk-koncernen

Pierre Legarth og Maj Invest Equity har solgt sine aktier i Kolding-baserede pierre.dk Autolakering A/S, der er Europas største autolakeringsvirksomhed. Køber er Intelligent Repair Solutions Group fra Hamborg i Tyskland for 400 millioner kroner.
AUTOLAKERING Efter 30 års ejerskab sælger 50-årige Pierre Legarth sit livværk, Europas største autolakeringsvirksomhed, Pierre.dk, til tyske Intelligent Repair Solutions Group. Firmaet er det førende skadecenter til biler i Tyskland og er ejet af den schweizisk-baserede investorgruppe Ufenau Capital Partners AG, samt af ledelsen.

Ifølge Børsen til en pris på 400 millioner kroner.

- Jeg betragter de penge, jeg får fra salget, som byggesten til nye eventyr, siger Pierre Legarth ifølge avisen.

Maj Invest Equity investerede i 2010 i pierre.dk, som blev grundlagt i 1985, og udviklede sammen med stifter og CEO Pierre Legarth en ambitiøs vækststrategi, der fokuserede på at fastholde den ledende position på det danske marked samt etablering af tilsvarende platforme i Sverige og Tyskland.

I 2015 blev Pierre Legarth udnævnt til bestyrelsesformand, mens Bo Jacobsen og Stefan Hansen fik ansvaret for den daglige ledelse og fortsatte ekspansion af pierre.dk.

Satser på fortsat vækst

I dag tilbyder pierre.dk service i 37 afdelinger – 23 i Danmark, 10 i Sverige og 4 i Tyskland – og både det samlede antal afdelinger og den geografiske rækkevidde forventes at blive øget betragteligt fremadrettet via fortsat høj kundeservice og kvalitet.

Intelligent Repair Solutions Group servicerer over 5000 bilforhandlere samt alle større forsikringsselskaber via mere end 30 afdelinger og med over 220 mobile enheder i hele Tyskland.

- Vi har i vores ejerskabsperiode været meget imponeret af pierre.dk og hele holdet bag. Evnen til at fastholde den ledende position i Danmark og udnytte de altafgørende erfaringer fra den danske platform på tværs af landegrænserne, har skabt en meget succesfuld markedsleder inden for autolakering, udtaler Jan Hove Sørensen, partner i Maj Invest Equity, ifølge en pressemeddelelse.

Afslutning efter 30 år

- Vores rejse med pierre.dk til det næste vækstniveau er endnu et bevis på, hvordan vi arbejder med porteføljeselskaber og enestående ledelsesteams i Danmark, påpeger Jan Hove Sørensen.

For stifter og bestyrelsesformanden i pierre.dk, Pierre Legarth, markerer frasalget afslutningen på mere end 30 års ejerskab.

Han vil dog fortsat være en aktiv del af pierre.dk som bestyrelsesformand.

- I dag er naturligvis påvirket af mange forskellige følelser. På den ene side er jeg trist over at afslutte, set fra et ejermæssigt perspektiv, min involvering i et selskab, som jeg har været en del af fra de første spæde skridt. På den anden side, har jeg – via aftalen med Ufenau Capital Partners – fået muligheden for fortsat med at være en aktiv del af pierre.dk med fokus på den danske aktivitet, og jeg er derfor stadig i stand til at følge og påvirke den fremtidige udvikling, fortæller Pierre Legarth.

Videre til næste plateau

Han er endvidere meget spændt på at profitere og blive udfordret af de erfaringer, som ledelsesteamet fra Intelligent Repair Solutions Group vil bringe til bords.

Managing Partner fra Ufenau Capital Partners, Ralf Flore, har også kommenteret på transaktionen:

- Vi har nøje fulgt den imponerende udvikling i pierre.dk i en længere periode. Selskabet komplimenterer vores pladeværksteds- og autolakeringsaktiviteter i Intelligent Repair Solutions Group rigtig godt. I kombination med vores markedserfaring og vores kundeforhold i Tyskland ser vi i den grad frem til at tage Intelligent Repair Solutions Group og pierre.dk til det næste plateau i vores vækstrejse, påpeger Ralf Flore.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093