23948sdkhjf

Thansen/AD Danmark åbner afdeling på Færøerne

Som led i den voksende grossists strategi skal de 50.000 indbyggere mod nord tilbydes Thansen-autodele.
AUTODELE Thansen/AD Danmark åbner en ny stor afdeling omkring Torshavn på Færøerne på hele 1400 kvadratmeter. Afdelingen forventes at være i drift i eftersommeren 2016 med kombinationen Thansen og AD Danmark.

- Vi har længe haft Færøerne i tankerne. Efter en kort projektfase er vi nu klar til at melde rent ud: Vi vil servicere folk på Færøerne, lyder det fra selskabets indehaver Bent Jensen.

- Øerne vil komme til at opleve et spændende nyt handelsunivers, en virksomhed med et udbud der helt sikkert vil falde i deres smag. Færøerne har cirka 50.000 indbyggere, hvoraf cirka 40 procent er bosat i og omkring, Torshavn. Derfor er det naturligt, at vores første afdeling placeres tæt på Torshavn. Vi har fundet egnede lokaler, kendte og lokale medarbejdere og sætter nu selskabets ”fuld-koncept” op på øerne, siger Bent Jensen.

- Vi er entusiastiske og vil gøre en forskel. Der er etablerede udbydere på Færøerne, men vi har bare et så godt total-koncept, at det fortjener også at blive udlevet på Færøerne, uddyber han.

God timing

Færøerne er inde i en god udvikling. Der er optimisme, lav arbejdsløshed og tro på fremtiden, oplyser Thansen.

- Netop derfor er vores timing rigtig. Vi træder ind på scenen med fuld energi og et væld af gode produkter og tilbud, lover Bent Jensen.

Thansen gruppen er vokset markant de seneste år. En masse nyt er kommet til, ikke mindst koblingen til ADI, som er repræsenteret af AD Danmark, og dets partnere (med en global omsætning på 92 milliarder kroner). Signalerne fra hovedsædet i Middelfart er helt klare: Vi stopper ikke her, vi vil endnu mere, fastslår Bent Jensen.
Kommenter artiklen (9)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125