23948sdkhjf

Vi tester: All inclusive lige ved hånden

Med Berners multiskruetrækker slipper man for at skulle tilbage til værktøjsskabet, for skruetrækkeren klarer alle kærvtyper.
VI PRØVER Ideen er måske ikke ny, men Berner har formået at tage skruetrækkeren med et antal indbyggede bits op til fornyet revision, og det er der rent faktisk kommet et ganske godt resultat ud af. Skruetrækkeren har nummer 188124, og de 12 styk 25 millimeter lange 1/4” bits den indeholder, opbevares i skruetrækkerens skaft. Dette bitsdepot kan trækkes ud og drejes. Opbevaringen i håndtaget giver et hurtigt overblik og en nem håndtering, så man hurtigt kan finde den bit, man har brug for.

Magnetmagasin
Det udtrækkelige depot klikkes ikke på plads, men holdes i stedet fast af en magnet, som er så kraftig, at depotet utilsigtet ikke springer op, hvis man eksempelvis taber skruetrækkeren på værkstedsgulvet. I depotet er der Torx bits i størrelserne 15, 20, 25 og 30, to med lige kærv i 4,5 og 6 mm., og endelig både Pozi- og Phillipskærv i størrelserne 1,2 og 3. Yderste del af skruetrækkerens klinge er forsynet med en magnet, som holder på bitsen.

Håndtag med greb
En af fordelene ved denne skruetrækker ligger i håndtaget, for i kraft af det huser et bitsdepot, er skaftets diameter forholdsvis stort. Håndtaget er belagt med et lag gummi med et antal nupper på, og kombinationen af en stor diameter og gummiet betyder, at man har et godt greb og dermed også har mulighed for at løsne hårdtsiddende skruer og omvendt kan man give den en kraftig tilspænding.

Ikke alle bryder sig om et stykke værktøj, der kan mere end én ting. Nogen vil måske mene, den ikke rigtigt kan karakteriseres som et rigtigt stykke professionelt værktøj. Så om man synes den er et hit, må i hvert tilfælde være op til den enkelte at vurdere. Men bliver man lige kaldt ud til en bil, og eksempelvis skal skifte en pære eller noget andet, og man har en multiskruetrækker med, risikerer man ikke, at skulle rende tilbage til værktøjsskabet, fordi man har fået den forkerte skruetrækker med.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125