AutoBranchen Danmark: Fasthold hovedforløb
Folketingspolitikerne og regionalpolitikerne debatterer for tiden hovedforløb på erhvervsskolerne.
Autobranchen er langt fremme med hensyn til ’intelligent placering’ af hovedforløb på små og store uddannelser kontra geografi og udbud af arbejde.
Af Henrik Nordstrøm Mortensen
Ministeriet for børn, undervisning og ligestilling har i år iværksat en udbudsrunde, som skal afklare, hvilke uddannelsesinstitutioner der fra sommeren 2017, får lov til at udbyde erhvervsuddannelser. Heri skal man også diskutere, om erhvervsuddannelsernes hovedforløb bør centraliseres og ligge på færre skoler. Men umiddelbart bør der ikke ændres noget på autoområdet. Det fortæller Anna-Marie Kold Jensen, som er uddannelsespolitisk chefkonsulent i AutoBranchen Danmark:
- Vores små uddannelsers hovedforløb som er autolakerer og karrosseritekniker er centraliseret på landsskoler. Vores store uddannelsers hovedforløb, som er personvognsmekaniker og bilsælger, har intelligente placeringer, fortæller Anna-Marie Kold Jensen med reference til, at ordene ’intelligent placering’ indgår som element i ministeriets udbud.
Frygter frafald
Hvis erhvervsuddannelsernes hovedforløb centraliseres på branchens store uddannelser, forudsætter det ifølge AutoBranchen Danmark, at der etableres flere skolehjemfaciliteter, så lærlinge med langt til skole kan bo på skolen i hovedforløbets skoleperioder. Sker det ikke sker, frygter man et stort frafald:
- Det samme gør sig gældende for elever over 18 år, som har valgt en uddannelsesretning på en landsskole uden en forudgående praktikaftale. For at fastholde eleven i uddannelsesforløb, med opstart i skolepraktikken, skal det være muligt at flytte til landsskolens nærmiljø, ved at der indføres et fradrag for dobbelt husførelse, i skolepraktikperioden. Dermed kan vi undgå elevfrafald af økonomiske årsager, siger Anna-Marie Kold Jensen.
