Disse virksomheder vil overleve
Michaels Moment: De færreste små og mellemstore værksteder anvender deres ressourcer optimalt.
Michael Adam Czartoryski er adm. direktør i EAC Danmark A/S, der blandt andet driver et autoværksted i Polen og er desuden entreprenør og serie-iværksætter. Han vil jævnligt skrive klummer i Motor-magasinet med særlig fokus på værksteder og den øvrige danske autobranche. Michael Adam Czartoryski er 49 år og økonom fra Københavns Universitet. Klummen er udtryk for skribentens egen holdning og deles ikke nødvendigvis af redaktionen.
Samtidig er udskillelsesløbet på eftermarkedet gået ind i en ny og mere intens fase, som blandt andet drives frem af den teknologiske udvikling og den moderne bilists ændrede forbrugsmønster. Alt for mange virksomheder på eftermarkedet kører med underskud. Kun de, der er helt skarpe på deres forretningsmodel og værdiskabelse, vil overleve.
Blandt autobranchens største virksomheder arbejdes der lige nu med tidens hotteste temaer, disruption og digitalisering, og der etableres nye alliancer og samarbejder på tværs af virksomheder og brancher. De mange små og mellemstore virksomheder på eftermarkedet burde lade sig inspirere heraf. De burde arbejde mere sammen og tænke i nye og utraditionelle baner. Her kunne temaerne passende være procesinnovation og overlevelse.
Uproduktiv arbejdstid
Det er min opfattelse, at der i dag er langt imellem de små og mellemstore værksteder, som anvender deres resurser optimalt. Ofte vil både værkstedernes maskiner og udstyr samt medarbejdernes resurser kunne anvendes langt mere effektivt, end tilfældet er i dag.
Alt for få værksteder udfakturerer mere end 75 procent af medarbejdernes arbejdstimer. Den uproduktive arbejdstid skal der tages højde for, når værkstedets reelle bruttolønudgift pr. udfaktureret time beregnes. Lønningerne i branchen forventes i de kommende år at stige voldsomt, specielt for karrosseriteknikerne, hvorfor fokus på effektivitet og produktivitet vil blive stadig mere afgørende for virksomhedernes overlevelse.
Tilsvarende er afskrivningen pr. reparation, hvis værkstedet blot anvender sit specialiserede og kostbare udstyr nogle få gange årligt, uforholdsmæssig høj. Udstyret skal man have. Har man ikke det nødvendige udstyr, så er man ikke i stand til at udføre de mere krævende reparationer korrekt og i henhold bilproducenternes retningslinjer, når skaderne pludselig indfinder sig på værkstedet. Allerede i dag stiller en korrekt udført skadesreparation betydelige krav til værkstedets udstyr og medarbejdernes kvalifikationer og kompetencer. Denne udvikling vil blot tage til.
Andelstanken bør få renæssance
Hovedparten af virksomhederne på det danske eftermarked er små enheder med få ansatte. Traditionelt har det enkelte værksted selv udført alle typer af opgaver indenfor husets egne fire vægge; både service og skadesarbejde mv. Dog er lakarbejdet i Danmark oftest outsourcet, da de færreste danske skadesværksteder har haft tilstrækkelig volumen i deres arbejde til, at det har retfærdiggjort drift af eget malerværksted.
På eftermarkedet forventer jeg, at man vil opleve en tiltagende processpecialisering, da det gennemsnitlige værksted fremover vil få svært ved selv at udføre alle service- og reparationsopgaver på fremtidens køretøjer. Det taler for, at branchens mindre og mellemstore værksteder med fordel kunne lade sig inspirere af måden, hvorpå specielt danske landbrugere igennem tiden har etableret nogle meget innovative andelsfællesskaber; store og effektive produktionsenheder ejet af fællesskabet, som udnytter udstyr og medarbejderresurser optimalt.
Fællesejede, specialiserede og effektive produktionsenheder kunne for nogle typer af reparationer – specielt skadesarbejde – reducere produktionsomkostningerne forbundet med den enkelte reparation betydeligt. Der kunne indføres faste afregningspriser til andelshaverne (værkstederne) og overskudsdeling i forhold til værdien af de tilførte opgaver. Fællesskabets forhandlingsposition over for forsikringsselskaber og leverandører ville blive styrket betragteligt sammenlignet med værkstedernes situation i dag.
Er et værksted en del af et andelsfællesskab, da vil værkstedet fremover ikke som i dag skulle takke nej til opgaver (det vil sige omsætning og indtjening), som værkstedet ikke selv kan løfte alene grundet manglende udstyr og/eller kvalifikationer og kompetencer. Værkstedet kan blot outsource opgaven til det regionale andelsværksted, som man selv er andelshaver i.
For de visionære og innovative virksomheder på eftermarkedet er mulighederne mange. Ovenstående er blot ét initiativ drevet af fællesskabets behov, som kan give forbedret indtjening og overlevelse for den enkelte.
