23948sdkhjf

Blandeanlæg: Det første af sin slags i Danmark

Det første eksemplar af det fuldautomatiske Daisy Wheel blandeanlæg fra Fillon er blevet installeret på dansk jord.
OPTIMERING Det lille lakværksted i Nordsjælland, Mønsted Autolakering, ligner ikke umiddelbart det oplagte bud på nogen, som kunne være ejere af Danmarks første fuldautomatiske blandeanlæg til autolak, kaldet Daisy Wheel. Det er da heller ikke et af Danmarks største værksteder målt på omsætning eller antal ansatte, men man har travlt – sådan rigtig travlt. Og netop her ligger forklaringen på, hvorfor Kjeld Mønsted fra Mønsted Autolakering er gået i front med indkøbet af Daisy Wheel lakblandemaskinen, som er foregået i samarbejde med Nexa Autocolor og Scandinavian Paint Solutions.

Udvikling og ikke afvikling
- Jesper Gregersen fra Midtjysk Autolakering sagde engang til mig, at man enten er under udvikling eller så var man under afvikling. Med den nye maskine har vi valgt det første, fordi kombinationen af ny tidsbesparende teknologi og de rigtige ansatte er alfa og omega. Jeg vil hellere have få ansatte, der virkelig kan deres kram end at have flere, der er mindre dygtige. Så i stedet for at ansatte én mere eller tage en lærling ind, købte vi Daisy Wheel blandemaskinen. Den sparer os for noget der ligner en mand, eller hvad der svarer til én hel arbejdsdag om ugen. Tiden kan vi i stedet bruge på bilerne og dermed opnå en bedre indtjening for værkstedet, fortæller Kjeld Mønsted.

Sådan virker Daisy-blanderen

Daisy Wheel fungerer ligesom en almindelig blandecomputer. Den korrekte farve og variant identificeres, enten ved hjælp af farvekort eller et spektrofotometer, og farven vælges på computeren.

Herefter er det bare at sætte maskinen i gang, eller sætte blandingen i kø, og så er lakken klar til udsprøjtning, når den skal bruges.

Maskinen kan blande mængder helt ned til 50 gram, hvor man normalt anbefaler en minimumsmængde på 250 gram andre steder.


Travlhed
Mønsted Autolakering har tre ansatte og to sprøjtekabiner til at klare de mellem 50 og 70 ugentlige reparationer. Derfor er arbejdstiden virkelig en betydningsfuld faktor, og netop det vejede tungt, da beslutningen om at investere i en Daisy Wheel blandemaskine blev taget.

Beslutningen var dog ikke helt let. Idéen opstod efter at firmaet besøgte Nexa Autocolors kursuscenter i Düsseldorf, hvor maskinen stod, og det satte tankerne i gang hos Kjeld Mønsted.

Men først efter mange overvejelser, og en dialog med Scandinavian Paint Solutions, blev den endelige beslutning truffet.

I praksis
Opsætning og montering af maskinen krævede en del teknisk kompetence, og den opgave blev varetaget af Fillon selv, mens flytningen af det eksisterende blandeanlæg var en opgave for Christian Nygård og René Pedersen fra Scandinavian Paint Solutions.

- Alle mine ansatte har været meget positive. De har lynhurtigt lært at bruge den, og vi har sørget for at få blandingerne indregnet i processen ved at sætte farverne i kø. Som regel gør vi det allerede dagen før, og mens vi sliber eller klargør bilerne til kabinen, kører Daisy Wheel maskinen. Derved er der altid færdigblandet lak, når vi skal bruge den, og det er altid den rigtige nuance og ikke mindst er det også den korrekte mængde, så vi undgår spild, uddyber Kjeld Mønsted.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.097