23948sdkhjf

Danske Mazda-ejere vil helst se rødt

Overraskende mange Mazda-ejere har en ’rød sjæl’, når de køber ny bil, viser tal fra De Danske Bilimportører.
SJÆL Næste gang, en Mazda triller ind på værkstedet, så tag lige et kig på lakken. Hvis den er rødlakeret, så har værkstedet med en ’mainstream Mazda-ejer’ at gøre. Købere af de japanske biler vælger nemlig i langt højere grad en rød farve, når du køber nyt. Generelt set vælger 6,8 procent af danskerne at købe en bil i rød, mens det hos Mazda ligger på hele 22 procent. Det især farven ’Soul Red Metallic’, der er populær, og Jannik Olsen, som er PR Manager hos Mazda i Danmark uddyber:

- Farven blev oprindeligt udviklet til Mazdas konceptbiler, fordi farven med sin særlige evne til at få lyset til at spille, får linjerne i bilens design til at træde tydeligere frem. Vi fik simpelthen så god respons på farven, at vi besluttede at udvikle den til serieproduktion. Så siden 2013 har den været lanceringsfarve på alle Mazdas biler, udtaler Jannik Olsen i en pressemeddelelse.

Jan Levander er farvekonsulent og har arbejdet med farver i over 25 år. Han driver i dag virksomheden Kulturhantverkerne i Sverige, hvor han agerer rådgiver.

- En rød bil symboliserer fart og sensualitet. Tankerne går også uvilkårligt i den sporty retning, og man kommer til at udstråle leg og power – uden samme farlighed, som ved en sort bil, siger Jan Levander i pressemeddelelsen.

Tal fra De Danske Bilimportører viser hertil, at hver tredje nye bil i 2015 i Danmark var grå /sølv (33,3 procent), og knap hver fjerde (23,9 procent) var sort. På tredjepladsen kom hvid med 20,3 procent. Om den sorte farve siger farvekonsulenten:

- Man opfattes som lidt farlig og som havende en høj status. En højst uvidenskabelig britisk undersøgelse peger i øvrigt på, at ejere af sorte biler ser sig selv som værende lidt bedre i sengen, end andre, skriver Jan Levander i sin guide til, hvad bilfarver siger om deres ejere.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.218