Skift ikke bildele under klagesag
En frisk afgørelse fra Ankenævn for biler viser, hvad der sker, når en utålmodig kunde får reparationer udført hos tredjemand, selv om der verserer en klagesag.
Kunden har bevisbyrden for, at bilen har eller har haft mangler. En sådan bevisbyrde kan løftes bl.a. ved en erklæring fra en af ankenævnet udmeldt sagkyndig, som undersøger bilen og vurderer, om bilen er mangelfuld. Det vil for så vidt angår mangler, som er udbedret, være vanskeligt at løfte denne bevisbyrde, idet de dele, som er udskiftet, ikke længere sidder på bilen. For at vurdere, om en del har siddet på en bestemt bil, vil det, hvis den sagkyndige ikke kan bekræfte dette, ofte kræve bevisførelse i form af bl.a. mundtlige forklaringer af den eller de mekanikere, som har udført reparationen. Bevisførelse i form af mundtlige forklaringer kan ikke finde sted for ankenævnet.
Den sagkyndige havde vedrørende den kobling, som kunden har fået udskiftet og medbragt til besigtigelsen, anført, at han ikke kunne se, om den havde siddet på bilen. Som en følge heraf fandt ankenævnet det ikke for bevist, at der var fejl ved bilens kobling. Den sagkyndige havde alene konstateret, at det medbragte ophæng stammede fra bilen, og at det var mørt og slidt pga. alder og kørte kilometer. Da den sagkyndige også havde anført, at han ikke kan bekræfte, at disse mangler var til stede ved leveringen af bilen, kan ankenævnet ikke give kunden medhold i, at der for så vidt angår motorophænget var tale om en mangel.
I øvrigt blev der ved bilen i forbindelse med besigtigelsen fundet mangler i form af slidte bærearmsbøsninger og en fejl ved kørelys-lygterne, som den sagkyndige vurderede havde været til stede ved leveringen og lå ud over det forventelige. Ankenævnet fandt derfor, at kunden kunne få medhold i, at kunden som en følge af disse mangler kunne få et passende afslag på 3.800 kr. Herefter gav ankenævnet kunden medhold i, at sælger skulle betale kunden 3.800 kr., og at kunden i øvrigt ikke kunne få medhold i sin påstand. Da kunden alene set i forhold til sin påstand havde fået medhold i en mindre del af sit krav, fik kunden ikke sit klagegebyr tilbagebetalt, ligesom sælger ikke blev pålagt sagsomkostninger.
I det konkrete tilfælde kom det kunden til skade, at han havde ladet reparationer og udskiftninger gennemføre, mens klagesagen verserede, fordi den sagkyndige for de fleste af de fremlagte udskiftede deles vedkommende ikke med sikkerhed kunne konstatere, om de rent faktisk stammede fra den bil, der var uenighed om. Men situationen kunne nemt være den samme for en bilforhandler, der udskifter dele, som bilforhandleren senere får behov for at kunne dokumentere var fejlbehæftede og derfor udskiftet med rette.
Når dele er bortskaffet
Værre går det, hvis en utålmodig kunde under en verserende klagesag selv foranlediger reparationer og udskiftninger udført hos tredjemand, som herefter bortskaffer de udskiftede dele.
En anden ankenævnssag drejede sig om en Renault Megane, hvor kunden reklamerede over at motoren satte ud ved acceleration mellem 2000 og 3000 omdrejninger. Det indklagede værksted modtog bilen på sit værksted og tilkaldte en tekniker fra Renault Nordics tekniske afdeling. Teknikeren udtalte herefter, at der ikke kunne konstateres unormale udsættere, og at bilen ikke afveg fra andre tilsvarende biler. De forhold ved bilen, som kunden havde klaget over, måtte efter teknikerens opfattelse betegnes som en egenskab ved bilen, som lå inden for produktionsstandarden.
Tre til fire måneder senere meddelte kunden til ankenævnet, at bilen nu kørte så dårligt, at kunden havde bestilt tid på et specialværksted, som konkluderede, at der var tale om et defekt Dual Mass Flywheel. Herefter kørte kunden videre en måneds tid, indtil kunden afleverede bilen på det indklagede værksted. Værkstedet kunne konstatere, at bilen kørte meget dårligt.
Efter værkstedets opfattelse, var der tale om en ny/anden fejl, som intet havde at gøre med den oprindelige klage over motorudsættere. Fejlsøgning viste, at der var to defekte tændspoler og manglende kompression på to cylindere. Værkstedet mistænkte, at dette var følgeskade af at kunden havde fortsat med at køre i bilen efter den blev undersøgt på specialværkstedet en måned forinden.
Da det indklagede værksted afviser, at der er sammenhæng mellem udsætter og de konstaterede fejl, afleverede kunden bilen på et andet Renault-værksted, som renoverede topstykket og samlede motoren, der fortsat havde dårlig kompression og motorgang. Herefter mistænkte værkstedet defekte stempelringe og testede videre på bilen i samråd med Renault Nordic, som til slut kom frem til, at der skal en ny motor i bilen. Renault tilbyder pr. kulance at afholde 60 pct. af udgifterne til den nye motor, som herefter bliver monteret, mens den gamle motor sendes retur til Renault.
Ankenævnets begrundelse og afgørelse
Sagen vedrørte spørgsmålet, om der var mangler ved bilens motor. Motoren var siden oprettelsen af klagen udskiftet, og motoren kunne ikke besigtiges. Ankenævnet var derfor afskåret fra gennem en sagkyndig at lade motoren undersøge med henblik på vurdering af klagen. Da det herefter ikke kunne bevises, at der var mangler ved motoren, der kunne gøres gældende over for indklagede værksted, kunne der ikke gives kunden medhold i klagen.
Også i denne sag var kunden blevet utålmodig og så sig nødsaget til at involvere et andet værksted i sagen for at få en bil at køre i og formentlig også for at dokumentere, at der var noget galt med motoren, som havde sammenhæng med de udsættere, kunden havde klaget over et halvt år tidligere. Hvorvidt dette var tilfældet, kom nævnet aldrig til at tage stilling til, da det værksted, kunden havde overladt bilen til, havde bortskaffet den gamle motor.
I sagen kunne kunden ikke løfte bevisbyrden for sin påstand om, at motorens udsættere var årsag til, at motoren helt måtte udskiftes et halvt år senere. Det er dermed en meget dårlig idé at bortskaffe udskiftede dele, hvorom der verserer en tvist, uanset, om man er bilejer eller bilværksted.