23948sdkhjf

Volkswagens bundlinje kappes midt over efter skandale

I de forgangne tre måneder havde Volkswagen et overskud på 1,2 milliarder euro efter skat.
DIESELGATE Den tyske bilgigant Volkswagen fik i andet kvartal af 2016 skåret halvdelen af sin bundlinje væk. Det fremgår af selskabets regnskab.

I kvartalet lød resultatet efter skat på 1,2 milliarder euro mod 2,7 milliarder euro i samme periode året før. Halveringen kommer stort set midt i den store skandale, hvor 11 millioner VW-biler anslås at være udstyret med software, der skal skjule bilernes udledning af de såkaldte NOx-gasser. Det er blevet kaldt den største skandale nogensinde inden for bilbranchen.

NOx er en fællesbetegnelse for de to stoffer kvælstofdioxid (NO2) og kvælstofoxid (NO). Volkswagen vil i højere grad satse på elbiler, fortæller administrerende direktør Matthias Müller ifølge nyhedsbureauet Reuters.

- Vi er nødt til at arbejde hårdt for vores indtjeningskurve, når vi i fremtiden vil investere for at transformere vores kerneforretning, siger han.

Selskabets finansdirektør, Frank Witter, uddyber:

- Det er nødvendigt med en stor indsats for at dæmme op for de høje omkostninger ved dieselspørgsmålet, som han kalder skandalen.

Bilfabrikanten står over for potentielt enorme bøder i USA, efter at fuskeriet blev opdaget. Ikke bare kan private sagsøge selskabet for at have købt på falske betingelser, også en rækker delstater overvejer at sagsøge selskabet for miljø- og sundhedsskader.

Skandalen fik en overgang investorerne til at frygte for Volkswagens overlevelse. Aktierne i bilfabrikanten er faldet fra 239 euro i foråret 2015 til 125 euro.

Torsdag formiddag falder aktien med 2,3 procent på den tyske børs i Frankfurt.

Kilde: Ritzau

Artiklen er en del af temaet Dieselgate.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.14