23948sdkhjf

VW får ’go’ til at fikse 1.2 liters snydemotor

Yderligere 460.000 VW-biler skal på værksted med snydesoftware.
DIESELGATE Den tyske udgave af Færdselsstyrelsen kaldet Kraftfahrt-Bundesamt (KBA) har godkendt endnu en handlingsplan fra Volkswagen og servicering af 460.000 biler med snydesoftware. Det skriver nyhedsbureauet Reuters. Beslutningen får ikke kun betydning for værkstederne i Tyskland, men også i Danmark, fordi afgørelsen er af principiel karakter. Godkendelsen bringer dermed det samlede antal Volkswagen AG-biler, som er godkendte til opdateringen, op på ca. 8,5 millioner styk. Dermed er Volkswagen godt på vej til at få lukket hullet op til det samlede antal berørte biler på godt 11 millioner. Alene i Europa er 8,5 millioner biler omfattet af skandalen.

Polo og Ibiza
Denne godkendelse omhandler især de små 1. liters dieselmotorer, som man finder i Volkswagen Polo og Seat Ibiza. Udbedringen her er alene softwarebaseret, og Volkswagen Danmark forventer, at det eftersyn kan klares på en halv time.

Dertil er Volkswagen også ved at kigge på motorerne 1.6 liter og 2.0 liter. Som udgangspunkt er det 1.6 liters udgaven, der kommer til at volde Volkswagen de største problemer. Her vil der blive udført en blive udført en softwareopdatering af motorstyreenheden. Samtidig vil der blive monteret et plastrør i indsugningen til stabilisering af luftstrømmen. Det skal ifølge Volkswagen Danmark optimere forbrændingen i motoren.

VW-gruppen lover, at de 8,5 millioner biler, som lige nu er klar til at komme på værksted kan blive lavet inden for i år, 2016. Men hvornår det samlede antal biler har været på værksted kan producenten endnu ikke give en plan for.

Kun få biler tjekket
Som fagbladet Ingeniøren i samarbejde med Færdselsstyrelsen forleden kunne afdække, så er det kun 1 ud af 20 biler i Danmark, der har været en tur på værksted og blive efterset. Volkswagen i Danmark fik grønt lys i marts, og siden da er 10.000 blevet indkaldt. Men kun 4,5 procent af den samlede danske andel på 91.000 biler er trillet ud af et værksted med godkendt opdatering.

- Det er fuldstændig uacceptabelt, at der skal gå så lang tid. Skandalen ruller blot videre. Det er skidt for miljøet og for folkesundheden, sagde Christel Schaldemose (S) i sidste uge til Ingeniøren.

Hun er medlem af det undersøgelsesudvalg, som Europaparlamentet har nedsat til at kulegrave skandalen.

Artiklen er en del af temaet Dieselgate.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.12