23948sdkhjf

Ny finanslov får lunken modtagelse

AutoBranchen Danmark glæder sig dog over øget fremkommelighed.
I en kommentar til regeringens finanslovsforslag og dens 2025-plan glæder det AutoBranchen Danmark, at der er fundet penge til at forbedre den danske infrastruktur, særligt på bilområdet. Derimod ærgrer organisationen sig over, at reparationsgrænsen ikke er en del af regeringens finanslovsudspil.

Bedre infrastruktur

• Finanslovforslaget inndeholder følgende initiativer til forbedring af infrastrukturen

• Udvidelse af E45: Regeringen vil afsætte ca. 525 mio. kr. i 2017-2020 til en udvidelse af E45 mellem Aarhus S og Skanderborg S.

• Fremrykning af Storstrømbroen: Regeringen indgik i foråret en bred aftale om at fremrykke færdiggørelsen af den nye Storstrømsbro til 2022.

• Forundersøgelse af en østlig ringvej/havnetunnel i København: Forundersøgelsen skal kortlægge omkostningerne forbundet med en havnetunnel for at sikre det bedst mulige beslutningsgrundlag.

• Let adgang til Vejen Øst: Regeringen vil afsætte i alt 14 mio. kr. i 2017-2019 til etableringen af vestvendte ramper ved Esbjergmotorvejens tilslutningsanlæg 67 ved Vejen Øst.

- Det er glædeligt, at regeringen nu indfrier tidligere tiders ambitioner på bilområdet. Finanslovsforslaget afspejler í år, at privatbilismen og mobiliteten spiller en central rolle i samfundsøkonomien, udtaler administrerende direktør i AutoBranchen Danmark. Jens Brendstrup.

Men så er det også slut med roserne. Jens Brendstrup er således utilfreds med, at reparationsgrænsen er endnu engang glemt.


- Vi kan desværre konstatere, at en ændring af reparationsgrænsen ikke er en del af regeringens finanslovsudspil. Det undrer os, da en forhøjelse af grænsen for, hvornår en beskadiget bil skal erklæres totalskadet er en nem, effektiv og billig måde at genskabe de arbejdspladser, som er gået tabt på landets autoværksteder. Derudover er der en markant miljøforbedring forbundet med en forhøjelse af reparationsgrænsen, siger han.

AutoBranchen Danmark har tidligere udtrykt sig positiv over for hovedlinjerne i den nye trepartsaftale, som også er en del regeringens finanslovsudspil, som skal give flere praktikpladser til mekanikerlærlinge.

Hent pjece om regerings finanslovforslag 2017 her.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109