23948sdkhjf

Fusion i træk-branchen

Tyske Westfalia er blevet opkøbt af amerikanske Horizon Global Corporation.
ANHÆNGERE Westfalia-Automotive Holding er blevet opkøbt af Horizon Global Corporation, som er en af verdens førende producenter af træksystemer og udstyr. Ifølge en pressemeddelelse fra de to selskaber vil transaktionen skabe et kombineret selskab, der vil være godt positioneret til at øge væksten på det globale marked ved at udnytte sin stærke portefølje af anhængertræk og træksystemer for at få adgang til nye markeder og kunder. Horizon overtager sin tyske konkurrent for omkring 660 millioner danske kroner samt gældsposter svarende til 310 millioner kroner. Handlen ventes at være tilendebragt i 2017.

Om de to virksomheder

Med hovedkvarter i Rheda-Wiedenbruck, Tyskland er Westfalia-Automotive en af verdens førende producenter af anhængertræk, el-sæt og transport systemer til biler og lette erhvervskøretøjer med en international tilstedeværelse. Portefølgen dækker over mere end 1.700 forskellige typer af anhængertræk til næsten alle bilmærker. Virksomheden har ca. 900 medarbejdere.

Med hovedkvarter i Troy, Michigan i USA, er Horizon Global Corporation en førende producent og distributør af trækløsninger og andet udstyr til eftermarkedet og detailkunder på en global plan. Virksomheden har omkring 2700 ansatte og har 20 produktionsanlæg i forskellige lande.



- Denne aftale kombinerer to velrenommerede, globale markedsledere og innovatorer i design og produktion af træksystemer til bilindustrien udstyrsproducenter, forhandlere og eftermarkedets kunder, siger Bernd Welzel, Chief Executive Officer, Westfalia-Automotive. Han tilføjer, at han er meget glade for at blive medlem af Horizon Global familien.

- Vores brands vil få en udvidet global rækkevidde og vores produkter bliver tilgængelige for en betydeligt større kundebase. Vi vil fortsætte med udviklingen af nye teknologier og produkter baseret på en global produktion. Yderligere afspejler overtagelsen styrken af vores virksomhed og vores dygtige og engagerede medarbejdere, som Horizon fortsat vil bygge videre på, fortsætter Bernd Welzel.

A. Mark Zeffiro, President og Chief Executive Officer hos Horizon Global, udtaler i forbindelse med opkøbet:

- Vi er glade for at byde velkommen til hele Westfalias team til Horizon Global familien. Dette betydelige opkøb er en meget positiv erklæring om vores tillid til fremtiden i det nye sammenlagte selskab og dets udvidede portefølje af velrenommerede mærker og produkter.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094