23948sdkhjf

Bilforhandler tiltalt for hvidvask

Bilforhandler fra Haderslev står til millionbøde efter at have solgt biler for 25 millioner kroner til udlænding.
KONTANTER En 43-årig bilforhandler i Haderslev risikerer en bøde på 7.269.000 kroner for hvidvask af kontanter. I perioden fra februar 2014 til juni 2015 blev der solgt næsten 500 biler til en og samme kunde til et samlet beløb på 24.340.850 kroner i kontanter. Det skriver Jydske Vestkysten. Dermed kom han i karambolage med lov om hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme. Som erhvervsdrivende må man ikke tage imod 50.000 kroner kontant eller derover. Heller ikke selv om betalingen sker ad flere gange.

Under retsmødet erkendte den 43-årige at have modtaget de mange penge kontant. Men han forklarede, at han ikke kendte til hvidvaskningsloven. Da han blev sigtet for lovovertrædelse i maj 2015, ændrede han praksis. Herefter blev handlerne bogført til en kontant betaling på 50.000 kroner pr. bil, men med adskillige handler med samme kunde om dagen.

Forhandlerens forsvarer kræver frifindelse eller en lille bøde. Påstanden er, at forhandleren var i god tro, og at ingen er blevet snydt ved de mange handler.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11