23948sdkhjf

Michelin åbner dørene for milliard-investering

Forskning og udvikling skal fylde endnu mere hos den franske dækproducent.
UDVIKLING Michelin har haft den store investeringspung fremme, nærmere bestemt omkring to milliarder kroner. Det er gået til et nyt 67.000 kvadratmeter stort forsknings- og udviklingscenter i det franske område Ladoux Michelin, der ligger et godt stykke vest for Lyon.Omkring 3000 mennesker vil få deres daglige gang på det nye innovationscenter, og Michelin sender penge efter det af flere grunde:

Om anlægget

Michelins Ladoux site samler alt inden for design, forskning og udvikling af højteknologi og højperformance dæk, herunder:
Udvikling af materialer til dækkomponenter. Design af dæk. Produktion af prototype gummiblandinger. Design og produktion af prototype støbeforme. Produktion af prototypedæk. Afprøvning, målinger og tests i maskiner og på bane. Logistik omkring køretøjer og vedligehold. Simulation, analyse og måleopgaver.


- Investeringen i at udbygge vores R&D faciliteter i Ladoux sker for at øge vores innovationspotentiale. Centeret vil styrke Michelins globale førerposition ved at udvikle dækløsninger og tjenester og møde udfordringerne inden for mobilitet. Samtidig vil udbygningen bidrage til, at vi når i mål med vores ambitiøse COP21-mål om at reducere vores CO2-udledningen med 20 procent i 2030, udtaler Vincent Pinot, managing director for Michelin i Norden i en pressemeddelelse.

De øvrige dele af udbygningen af Michelins teknologicenter i Ladoux vil stå færdig i 2018, skriver virksomheden i pressemeddelelsen. Til den tid råder Michelin over et af verdens mest højteknologiske R&D (Research and Development) miljøer, hvor alle forsknings- og udviklingsdiscipliner er samlet og samarbejder på tværs med selskabets innovationsprogrammer. Teknologicenteret i Ladoux er et topsikret område, som gemmer på helt centrale projekter og idéer fra folkene i Michelins Group R&D - 72 procent af alle dæk udviklet af Michelin kommer fra centeret i Frankrig, som hvert år producerer 15.000 prototyper. Ud over Ladoux har Michelin innovationscentre i USA, Brasilien, Thailand, Indien, Kina, Japan og Schweiz.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.086