23948sdkhjf

Nordjysk brud: Stenhøj opsiger Linnet

Stenhøj DK afbryder samarbejdet med samarbejdspartner i Nordjylland.
SERVICE - I forbindelse med Stenhøj DK’s nye strategi har vi valgt at opsige samarbejdet med vores underleverandør på serviceområdet - H.M. Linnet ApS - eller af nogle måske bedre kendt som Stenhøj Nordjylland, udtaler divisionschef Søren V. Olesen fra Stenhøj.

Samarbejdet, der har været etableret igennem mange år, har været begrænset til det nordjyske område. Den nuværende kontrakt blev indgået i 2011.

- Opsigelsen er et led i de nye aktiviteter vi har igangsat, herunder en kraftig udvidelse af vores produktportefølje, og derved naturligvis service, vedligehold og reparationer på samme type produkter, forklarer Søren V. Olesen.

Kunden i fokus

- Som et led i at imødese vore kunders ønsker har vi igennem længere tid arbejdet på nye servicekoncepter og vores elektroniske serviceportal. Vores serviceydelser strækker sig fra de lovpligtige eftersyn til "total cost" løsninger, der udover lovpligtigt eftersyn omfatter vedligehold, reparationer og reservedele. Ved at vores kunder kan samle en endnu større del af deres eftersyn og reparationer på værkstedsudstyr hos os, opnår de en væsentlig bedre planlægning, færre kontaktpunkter og ikke mindst et rigtig godt overblik over driftsomkostninger og aktuel tilstand af deres værkstedsudstyr. Disse redskaber giver væsentligt forbedrede muligheder for planlægning af udskiftning og langsigtede investeringer, påpeger Søren V. Olesen.

- Vores serviceydelser er naturligvis ikke forbeholdt løftere og kompressorer fra Stenhøj, men også alle andre fabrikater på det danske marked, hvilket i øvrigt også gør sig gældende på de øvrige produktområder, vi tilbyder service på, tilføjer han.

Forkerte signaler

- Der ligger ikke deciderede uoverensstemmelser som årsag til opsigelsen af samarbejdet mellem H.M. Linnet ApS og Stenhøj DK. Dog er det vigtigt for os at pointere, at det er Stenhøj DK, der har valgt at opsige samarbejdet, og ikke som det fremgår flere steder på H.M. Linnet ApS firmasider på de sociale medier, at det er et bevidst valg fra deres side. Vore nuværende kunder i området, vil ikke blive berørt af ændringerne og fortsat have Stenhøj DK som deres naturlige indgangsvinkel og samarbejdspartner, siger Søren V. Olesen.

- Vi har naturligvis fuld forståelse for at H.M. Linnet ApS fortsat har en forretning at drive, men kan ikke stiltiende se på de signaler, de sender til markedet, fortsætter han.

H.M. Linnet ApS hører under Elektro Gruppen/ Brønderslev Trykluftcenter i Brønderslev.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.088