23948sdkhjf

Ingen varebilsflåde fra Thansen

Bent Jensen bebuder her en helt ny måde at angribe den danske autobranche på via AD Danmark.
OPKØB Motor-magasinet talte allerede i fredags den 11. november med ejeren af Thansen Gruppen, Bent Jensen, efter offentliggørelsen samme dag af hans overtagelse af Mekonomen.

Bent Jensen satte for alvor turbo på sit indtog i den danske autobranche via etableringen af autodivisionen "AD Danmark" i foråret.

i juni fik han så en henvendelse om et kaffemøde fra Mekonomen i Odense, og det har siden ført til overtagelsen.

Til Motor-magasinet siger Bent Jensen, at han tror på, at han atter kan gøre Mekonomen til en lønsom aktivitet.

- Mekonomen var blevet for lille til Danmark og driftsomkostningerne for store, siger Bent Jensen, som bebuder en helt anderledes tilgang til markedet og værkstederne i Danmark.

Hans overtagelse omfatter lejemålet i Odense, små 30 medarbejdere samt omkring ti biler, som fortsætter deres vareture primært på Fyn og Jylland.

Men det er ikke meningen at indsætte en stor flåde af biler, som skal kunne servicere værkstederne op til otte gange om dagen - ligesom FTZ og au2parts gør det.

Vi vil levere OE-kvalitet og helt samme produkter som Mekonomen har gjort, fastslår Bent Jensen.

Snart 81 afdelinger

Rygraden i hans indtog i autobranchen bliver de 79 butikker i Thansen kæden. I morgen fredag den 18. november åbner afdeling nr. 79 i Hadsten, og endnu et par er på vej, så kæden snart tæller 81 afdelinger.

- Vi er herigennem tæt på kunderne og har stor tilgængelighed samt åbent syv dage om ugen - alt i alt bliver det en gevinst for både bilejerne og værkstederne, mener Bent Jensen.

- Vi kan ikke slå FTZ og au2parts ved at levere varer op til otte gange dagligt til samme værksted. Men vi kan måske gøre det smartere ved at tilbyde værkstederne rabat ved ikke at få så mange leveringer, som jo koster penge, siger han. Bent Jensen oplyser, at AD Danmarks nye koncept forventes lanceret i første kvartal af 2017 - bagved står den tidligere FTZ’er - Poul T. Pedersen, i dag salgs- og konceptchef hos AD Danmark.

130 værksteder

I øvrigt bekræfter Bent Jensen, at der er cirka 130 Autoteknik og MekoPartner værksteder tilbage i Danmark - noget fra fordums styrke på hele 475 af slagsen.

- Men vi fortsætter med at udbygge de to kæder, fastslår han.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.099