23948sdkhjf

Mere nyt fra ny autogrossist

AD Danmark laver et nyt regionslager i Storkøbenhavn. Læs her, hvad den nye autogrossist ellers planlægger.
AUTOGROSSIST Det første skridt, der bliver taget hos den nye autogrossist AD Danmark, som med årets udgang overtager Mekonomen Danmarks aktiviteter, er at optimere lageret i Odense, så sortimentet er helt up to date, og efterfølgende vil der også blive oprettet et regionslager i Storkøbenhavn.

Det oplyste chefen for AD Danmark, Poul T. Pedersen, da Mekonomen / AD Danmark A/S i sidste uge havde indkaldt alle alle Mekonomens konceptværksteder - i kæderne Mekonomen Autoteknik og MekoPartner - til tre info-møder, hvor der blev orienteret om de nye fremtidige muligheder.

- Det nye regionslager bliver naturligvis til gavn for de mange værksteder i Storkøbenhavn, men vil samtidig optimere leverancerne til de øvrige værksteder på Sjælland. De jyske værksteder vil dog ikke blive snydt, da vi ret hurtigt vil sætte ting i værk for at optimere mulighederne for dem. Udover natleverancerne fra Odense vil værkstederne også få muligheder for at få varer i løbet af arbejdsdagen, siger salgs- og konceptchef Poul Toftegaard Pedersen, AD Danmark, som er ejet af Thansen koncernen.

Nye tiltag

De tre info-møder blev holdt mandag den 14., tirsdag den 15. og onsdag den 16. november.

- Der var fantastisk stor tilslutning til møderne som blev holdt i Odense, Silkeborg og Ringsted. Deltagerantallet var mellem 30 og 60 værkstedsejere pr. aften. Alle, der mødte op, var naturligvis spændte på det nye grossistsamarbejde og ligeledes spændt på, hvilken vej det kører med værkstedskoncepterne, fortæller Poul T. Pedersen.

Direktør Christer Blohm fra Mekonomen bød velkommen og fortalte kort om aftalen, som er indgået mellem Mekonomen og AD Danmark.

I øvrigt bliver hans opgave fremadrettet som konsulent. Det vil sige at Christer Blohm skal koordinere tingene mellem AD og Mekonomen (Sverige). Christer Blohm vil fortsat være ansat hos Mekonomen (Sverige).

Efterfølgende gik Poul T. Pedersen på scenen og fortalte om de mange nye tiltag, som Mekonomen / AD Danmark grossisten har i støbeskeen, altså Mekonomens tilrettede setup krydret AD Danmarks nye tanker og visioner.

- Her vil it-værktøjerne være omdrejningspunktet, og der er afsat mange ressourcer til fremtidens værktøjer, som forhåbentlig vil gøre værkstedernes hverdag nemmere, oplyser Poul T. Pedersen.

Skal være gennemskueligt

- Der er sat tryk på kedlerne for at finde gode, brugbare løsninger for værkstederne. Tingene vil løbende blive optimeret og justeret, men omdrejningspunktet er fleksibilitet og samarbejde. Vi ønsker et transparent system, som kunderne kan gennemskue, og at de ved, hvad der sker, udtaler Poul T. Pedersen.

- Mekonomen Autoteknik og MekoPartner vil opleve synlighed. Vi skal vedligeholde og udvikle kæden, så den danske bilejer ikke er i tvivl om kædernes kvalitet. Der arbejdes også her på nye it-værktøjer og integrationer, så værkstederne oplever nye muligheder. Udover masser af markedsføring bliver der også mulighed for nye uddannelsestilbud, oplyser han.

Værkstedspanel

- Værkstederne vil blive inddraget i form af et værkstedspanel. Det er vigtigt at værkstederne kommer på banen og værkstederne skal være med til at bestemme, hvad der skal ske. Panelet skal sammensættes bredt, så alle dele af Danmark bliver repræsenteret. Allerede på møderne var der repræsentanter, der meldte sig til panelet, siger Poul T. Pedersen.

Konceptværkstederne vil få hjælp til at være synlige både online og offline.

- Hjemmesider vil blive udviklet med nyt design, ligesom vi arbejder på de mange nye muligheder, som blandt andet de sociale medier bringer. I foråret 2017 vil en online portal mod de danske bilejere blive lanceret. Det skal være nemt at finde værkstederne, ligesom det skal være nemt at kommunikere med dem, forklarer Poul T. Pedersen.

- Der var god spørgelyst blandt deltagerne. Energien, drivet og ideerne til at få succes med både Mekonomen / AD Danmark som grossist for de professionelle værksteder samt Mekonomen Autoteknik og MekoPartner som fremtidens værkstedskoncepter er helt klart tilstede, tilføjer han.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095