23948sdkhjf

Rattet rundt med motorsporten

Nyt fra ind- og udland i sportens verden - se de selvstændige billedtekster.
DEN 19-ÅRIGE RACERKØRER Lasse Sørensen fra Guldbæk, Nordjylland, har skrevet kontrakt med Team Flexlease.nu i DTC for sæsonen 2017, hvor den erfarne og Le Mans-vindende John Nielsen er teamchef. Teamet vandt mesterskabet i DTC i 2016, så forventningerne er høje for 2017 sæsonen. Lasse Sørensen, der er i DASUs og Team Danmarks elitetrup, viste ved DM-finalen på FDM Jyllandsringen, at han bestemt er kandidat til at vinde mesterskabet 2017, da han i Race 2 vandt foran navne som, Jan Magnussen og Casper Elgaard. På billedet ses også teamets ejer, Martin Fredriksen.

MAGNUSSEN FORTSÆTTER I RENAULT – altså Sebastian Magnussen i Renault Twingo Micro Rally-bilen, der i ny version er opbygget i R1-trim efter Renault Sports forskrifter. Det skal afprøves internationalt i 2017, fortæller Magnussen.

PRÆMIEFESTEN I HMS, Historisk Motor Sport Danmark, forleden blev overværet af 116 personer ved en supergod aften, hvor der blev snakket og udvekslet minder på Vissenbjerg Storkro. Her blev der uddelt pokaler til vinderne i divisioner og klasser – se mere på motorsporten.dk og hms.dk.

FERRARI VIL IKKE DELTAGE i den nye Formel E serie for el-racerbiler, fordi der skal skiftes bil undervejs grundet for kort rækkevidde på el, samt fordi bilerne er standardiseret og ikke giver nok luft til udvikling. Formel E-holdene må dog fra denne sæson udvikle egne motorer og batterier. Ferrari-boss Sergio Marchionne mener, at Ferrari ikke i tilstrækkelig grad vil kunne udvikle teknologier under det nuværende reglement, som kan bruges i mærkets personbiler. Blandt andre Renault, Jaguar og DS er allerede i den elektriske motorsport, mens både McLaren, Mercedes, Honda, BMW og Audi vil blive involveret i større eller mindre grad over de næste to sæsoner.

FRONTFIGUREN FOR MCLAREN, Ron Dennis, er færdig efter at være blevet nedstemt i bestyrelsen. Ifølge engelske medier er bruddet en udløber af en magtkamp, hvor Ron Dennis skulle have talt for at lade et kinesisk konsortium overtage McLaren for omkring 13 milliarder kroner. Men den plan faldt ikke i god jord hos de øvrige hovedaktionærer, TAG og Mumtalakat. Da nu 69-årige Ron Dennis var teamchef i 1981-2009 vandt holdet ti individuelle VM-titler og syv konstruktørmesterskaber i Formel 1. I Danmark huskes han også for at have langet verbalt ud efter Kevin Magnussen efter danskerens afsked med holdet – hvilket han senere undskyldte.

DEN KOREANSKE DÆKPRODUCENT Hankook bliver fra næste sæson eksklusiv leverandør af dæk til den hollandske serie Supercar Challenge, der føjes til Hankooks øvrige engagementer i DTM, Formula 3, 24H Series, F4 Spain, F4 Nez Championship, F4 British Championship og TCR i Tyskland, Italien og Portugal.

DEN UNGE, HURTIGE RACERKØRER fra Skals ved Viborg, Martin Andersen med eget team, skifter i 2017 til superklassen i dansk motorsport, idet han tror på, at han i en supertourisme-racer kan udfordre Michel Nykjær, Frederik Nymark, Jesper Egebart og de øvrige i Danish Supertourisme Turbo.

MAGNUSSEN RACING ECXPERIENCE forlænger sin DTC-aftale med 24-årige Michael Markussen, der i årets Danish Thundersport Championship tog andenpladsen efter en spændende finale. Åbningsløbet i DTC 2017 løber af stablen i april måned, og serien er igen i år præsenteret med fuld dækning fra TV 2 Sport.



Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093