23948sdkhjf

Rattet rundt med motorsporten

Nyt fra sportens verden i ind- og udland - se også de selvstændige billedtekster.
DET PLUDSELIGE STOP I motorsportens kongeklasse Formel 1 af Nico Rosberg, lige efter sit første vundne verdensmesterskab, vækker bred undren. Det fører til en række spekulationer, også hos Formel 1-ekspert Jason Watt. Hans vurdering er, at Rosberg siger stop nu, fordi han ikke selv forventer at kunne slå Lewis Hamilton næste år - og ikke vil huskes som ham, der blot var heldig i 2016. Rosberg kan samtidig læse i fagpressen, at Formel 1-teamcheferne anonymt har givet kørerne karakter: Hamilton vurderes bedst, Max Verstappen (Red Bull) som toer og Rosberg treer i år. Mercedes har endnu ikke annonceret en makker til Lewis Hamilton for 2017-sæsonen.

YAMAHA SUPERCROSS & FREESTYLE SHOW kan opleves i Jyske Bank Boxen 3.-4. februar i forlængelse af Dansk Motorsports Award 2. februar. Fra 3.-5. februar indtager Motorshow 2017 messehallerne, hvor alle de kendte motorcykelmærker præsenteres i en kulisse af lækre biler, tilbehør og en masse aktiviteter.

F.REKLAME HAR INDGÅET EN toårig aftale med Danmarks bedste kvindelige racerkører, Christina Nielsen. f.reklame har stor erfaring indenfor sportsindustrien og varetager medie- og kommercielle interesser for nogle af Danmarks største sportsstjerner, samt arrangerer unikke events med store nationale og internationale sportsstjerner. Christina Nielsen udtrykker glæde ved samarbejdet, da f.reklame lægger vægt på de personlige relationer. CEO i f.reklame, Mads H. Fredriksen er glad for at kunne varetage Christina Nielsens voksende brand, der kan give virksomheder eksponering nationalt såvel som internationalt.

SÅ ER DATOER OG PROGRAM KLAR til den kommende sæsons racerskole med Søgård Kurser på Padborg Park og Jyllandsringen. Man kan deltage i egen gade- eller racerbil, eller man kan leje bil, ligesom Søgård Racingudstyr sælger udstyr på stedet i form af obligatorisk hjelm, køredragt mv. Se mere på Racerskoler.dk.

MED ORDENE HJERTEBANKENDE PERFORMANCE, slank sofistikering og hoveddrejende design har Kia sendt en teaser ud - uden foto - for sin fremtidige CK model, hvor det endelige navn endnu holdes hemmeligt. Den koreanske bilfabrikant ønsker at vise bilens fulde potentiale, der tilsyneladende kan sætte nye standarder for præstationerne. Derfor blev bilen forleden testet på den frygtindgydende Nürburgring. Interesserede kan følge med på www.thecurveahead.net , inden præsentation af bilen 8. januar.





Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.14