23948sdkhjf

Kamp mod miljø-gratister

Mineralolie Branchen kæmper både med gratister i spildolie-ordningen og med stigende parallelimport af olie uden afgifter.
SPILDOLIE Medlemmer af Mineralolie Branchen kæmper både med gratister i spildolie-ordningen og med stigende parallelimport af olie uden afgifter. Miljøpuljen for Spildolie lancerede ellers i foråret et miljøcertifikat, der blev godkendt af Miljøstyrelsen, for at sikre forbrugerne, at indsamling og genraffinering af spildolie sker på miljømæssig korrekt og lovligt grundlag.

Dengang sagde formanden for Mineralolie Branchen, Ib Morthorst, der samtidig er direktør i miljøpuljen:

- Igennem en lang periode har vi måttet se igennem fingre med, at en del af spildolien i Danmark stammer fra distributører af smøremidler, der ikke deltager i finansieringen af indsamlingsordningen. Da flere af de samme virksomheder samtidig opkræver et spildoliegebyr ved salg af den friske olie, mener vi, at grænsen må være nået. Derfor har vi lanceret et miljøcertifikat, så kunder og forbrugere har mulighed for at kontrollere, at det oliemærke, der bliver påfyldt deres biler eller maskiner, ender som spildolie i en godkendt indsamlingsordning.

Men gratisterne er fortsat er problem, påpeger flere medlemmer.

100 procent genraffineret

Miljøpuljen for Spildolie har eksisteret siden år 2000, hvor Miljøstyrelsen opfordrede oliebranchen til på frivillig basis at sørge for indsamling og behandling af spildolie overalt i Danmark. Alternativet havde været en spildolie afgift, som branchen mente ville være en dyrere løsning for kunderne. Miljøpuljen et er non-profit selskab, der ejes af Mineralolie Branchen og som har løst opgaven til Miljøstyrelsens tilfredshed igennem alle årene.

Der er 18 distributører af smøremidler tilknyttet ordningen. Siden 2008 er 100 procent af den indsamlede spildolie blevet genraffineret til ny baseolie, der indgår som råvarer i nye smøremidler.

Uden afgifter

Men også en stigende parallelimport af olie - uden afgifter, som i dag udgør 2,43 kroner pr. liter - er et problem, påpeger de tre medlemmer, Peter Schäffer fra Alticar, kasserer Steen Qvist fra ReinhardOil.dk og Torben S. Rasmussen fra Eurodeal.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.047