23948sdkhjf

Autoværksted gik juleamok

600 æbleskiver måtte lade livet, da Undal Autoservice afholdte sit årlige julearrangement.
JUL Der blev både klippet, klistret, hilst på julemanden og ikke mindst spist over 600 æbleskiver, da Undal Autoservice i Frederiksværk i slutningen af sidste uge afholdte sit årlige julearrangement.

Her var både ansatte, kunder, forretningspartnere, familie og venner inviteret ind på autoværkstedet for at holde julehygge. Foruden de mange æbleskiver havde Undal Autoservice sørget for en specialaftale med julemanden, der havde lidt julegodter med til børnene.

De voksne kunne i stedet nyde en aftale med den lokale Skjold Burne-afdeling, der havde sørget for et bredt sortiment af rødvin, portvin og rom. Ejerne Thomas Olsen og Anders Larsen glæder sig over det store fremmøde til julearrangementet. De er ikke helt sikre på det præcise antal af fremmødte, men hæfter sig blot med det store indtag af æbleskiver:

- Det er som altid dejligt at kunne være samlingssted og se både børn og voksne hygge sig, siger Anders Larsen.

Thomas Olsen ser allerede frem tid næste års arrangementer:
- Opbakningen til vores arrangementer er enorm, så der kommer sikkert flere sociale arrangementer næste år, fortæller ejeren.

Hvordan de kommende arrangementer skal se ud er endnu ikke besluttet, så derfor inviterer værkstedet igen alle, der har lyst – hvad enten de er kunder, forretningspartnere eller bare har en god idé - til at komme med forslag til, hvilke typer arrangementer værkstedet skal være vært for i det nye år.

- Det må gerne være forslag for bestemte grupper som familier eller kvinder, men det må også meget gerne have udspring fra bestemte emner eller begivenheder, siger Thomas Olsen.

Skulle det have interesse, kan man følge Undal Autoservice på Facebook.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.104