Dansk firma sætter rekord med brændselsceller
Danish Power Systems har sammen med partnere på DTU og et universitet i Tjekkiet vist den hidtil bedste holdbarhed for høj temperatur polymer brændselsceller.
Af Allan Bauer
- Vi er meget stolte og glade her i Kvistgaard i disse dage, udtaler adm. direktør Hans Aage Hjuler fra Danish Power Systems. Virksomheden - en af verdens førende inden for brændselsceller - har i samarbejde med bl.a. DTU Energi og University of Chemistry and Technology i Prag i Tjekkiet vist de hidtil bedste resultater i verden i forbindelse med levetider for høj temperatur polymer brændselsceller (HTPEM).
Danish Power Systems
Danish Power Systems i Kvistgaard blev stiftet 1994 af tre forskere på DTU Kemi og er en udviklings- og forskningsbaseret virksomhed inden for kemi og energi med hovedvægt på brændselsceller.
Virksomheden har i dag 15 ansatte, hvoraf 8 er akademikere.
Danish Power Systems er af meget få virksomheder i verden, som kan kontrollere fremstillingen af det materiale - polybenzimidazol (PBI) - som plastmembranen til en brændselscelle laves af.
Danish Power Systems arbejder med en brændselscelleteknologi kaldet HTPEM og fremstiller den kritiske komponent kaldet en MEA, hvori elektriciteten skabes ved en reaktion mellem brint og ilt.
Danish Power Systems deltager i flere konsortier støttet af Energinet.dk, Energiministeriet (EUDP) og Forsknings- & Innovationsstyrelsen.
Se mere på www.daposy.com
HTPEM-brændselsceller
Brændselsceller danner elektrisk energi via en elektrokemisk proces ved løbende tilførsel af brint og luft. I modsætning til et almindeligt batteri løber brændselscellen aldrig tør. Hjertet i brændselscellen er membranen, der tillader elektrisk ladede partikler (ioner) at vandre igennem. Brændselscellerne bliver samlet i stakke for at kunne levere tilstrækkelig effekt til at drive maskiner. Det færdige produkt med styring mv. kaldes et brændselscelle-system.
De brændselsceller, som Danish Power Systems producerer, hører til kategorien HTPEM (High Temperature Polymer Electrolyte Membrane). Membranen består her af en polymer, hvor temperaturen er højere end i de traditionelle PEM-celler, som blev udviklet tilbage i 1950´erne.
HTPEM arbejder ved 160-200 °C og kan anvende flere forskellige brændsler som naturgas, biogas eller methanol, som kan udvindes af f.eks. landbrugsaffald.
Med HTPEM-brændselsceller kan man således bruge den eksisterende infrastruktur, idet methanol kan købes overalt i verden og kan distribueres på samme måde som benzin og diesel.
Danish Power Systems i Kvistgaard blev stiftet 1994 af tre forskere på DTU Kemi og er en udviklings- og forskningsbaseret virksomhed inden for kemi og energi med hovedvægt på brændselsceller.
Virksomheden har i dag 15 ansatte, hvoraf 8 er akademikere.
Danish Power Systems er af meget få virksomheder i verden, som kan kontrollere fremstillingen af det materiale - polybenzimidazol (PBI) - som plastmembranen til en brændselscelle laves af.
Danish Power Systems arbejder med en brændselscelleteknologi kaldet HTPEM og fremstiller den kritiske komponent kaldet en MEA, hvori elektriciteten skabes ved en reaktion mellem brint og ilt.
Danish Power Systems deltager i flere konsortier støttet af Energinet.dk, Energiministeriet (EUDP) og Forsknings- & Innovationsstyrelsen.
Se mere på www.daposy.com
HTPEM-brændselsceller
Brændselsceller danner elektrisk energi via en elektrokemisk proces ved løbende tilførsel af brint og luft. I modsætning til et almindeligt batteri løber brændselscellen aldrig tør. Hjertet i brændselscellen er membranen, der tillader elektrisk ladede partikler (ioner) at vandre igennem. Brændselscellerne bliver samlet i stakke for at kunne levere tilstrækkelig effekt til at drive maskiner. Det færdige produkt med styring mv. kaldes et brændselscelle-system.
De brændselsceller, som Danish Power Systems producerer, hører til kategorien HTPEM (High Temperature Polymer Electrolyte Membrane). Membranen består her af en polymer, hvor temperaturen er højere end i de traditionelle PEM-celler, som blev udviklet tilbage i 1950´erne.
HTPEM arbejder ved 160-200 °C og kan anvende flere forskellige brændsler som naturgas, biogas eller methanol, som kan udvindes af f.eks. landbrugsaffald.
Med HTPEM-brændselsceller kan man således bruge den eksisterende infrastruktur, idet methanol kan købes overalt i verden og kan distribueres på samme måde som benzin og diesel.
Tonny Jacobsen, der er PhD-studerende på DTU, har målt en nedbrydning på kun en halv mikrovolt pr. time i en test på mere end 9.000 timer. Det svarer til 0,00008 procent.
- Vi har aldrig hørt eller læst om så lav en nedbrydning, så det her er ganske enkelt en verdensrekord, fortæller Hans Aage Hjuler. Resultaterne fra DTU er nu indsendt som en videnskabelig publikation, der ventes offentliggjort inden længe.
Samme type brændselscelle fra Danish Power Systems er i øjeblikket under test i Tjekkiet ved en endnu højere strøm end på DTU. Cellen kører stadig og har nu passeret 13.000 timer med en nedbrydning på kun fire mikrovolt pr. time. Det svarer til 0,0007 procent. Testen i Tjekkiet er en del af det meget succesfulde EU-projekt CISTEM, som er koordineret af den tyske forskningsinstitution Next Energy i Oldenburg nær Bremen.
Bruger methanol
De meget lave nedbrydningsrater er uhyre vigtige for de kommercielle energisystemer, der er på vej til markedet.
Systemerne baseres på celler fra Danish Power Systems, der sammen med andre komponenter bygges sammen i et system kaldet "stakke". Systemet bruger methanol (træsprit) som brændstof. Methanol er billigt at fremstille og kan udvindes ud fra bioressourcer. Her samarbejder Danish Power Systems med virksomheden SerEnergy i Ålborg - støttet af Energistyrelsen under EUDP-programmet. Også her er der vist meget lave degraderingsrater i stakke fremstillet på Danish Power Systems’ celler.
Satser på eksport
Virksomheden har de seneste år satset intensivt på at øge eksporten af brændselscelle-produkter, hvor de har succes med fremstillingen af den særlige højtemperatur-plast, der indgår i cellerne - og som kun ganske få virksomheder i verden mestrer. Teknologien er nu så moden, at en egentlig kommercialisering er rykket meget nærmere.
- Denne verdensrekord er en milepæl i vores arbejde hen mod en kommercialisering. Fordelen ved både brint og methanol er, at systemerne kan lave elektricitet stort set uden forurening - og på brændsler fremstillet af ’grønne’ materialer. Brændselsceller kan f. eks. bruges til elektriske køretøjer, der fejer og gør rent i byer, hvor man ikke ønsker støj og forurening eller til nødstrømsforsyning til de mobiltelefon-tårne, som står ude i landskabet overalt i hele verden. Med den holdbarhed, som rekorden er udtryk for, nærmer vi os med hastige skridt et gennembrud for produktion i stor skala, fortæller Hans Aage Hjuler.
Den øgede eksport kombineret med tilgangen af flere og flere forskningsopgaver for såvel danske som udenlandske virksomheder har gjort det nødvendigt for Danish Power Systems at investere i ansættelse af flere medarbejdere samt nye arbejds- og produktionsfaciliteter i Kvistgaard, der blev indviet i august måned.
