23948sdkhjf

Chef-skifte i stort bilhus

Michael Stig Nielsen fratræder sin stilling som adm. direktør i Bjarne Nielsen A/S. Han afløses af Bjarne Nielsen selv.
BILFORHANDLER Der er truffet aftale om, at Michael Stig Nielsen fratræder sin stilling som adm. direktør i Bjarne Nielsen A/S, og at stillingen overtages af indehaver Bjarne Nielsen.

Det oplyser firmaet i en skrivelse af den 2. januar 2017.

Michael Stig Nielsen har varetaget stillingen som adm. direktør i Bjarne Nielsen A/S siden 1. juli 2014. Skiftet er sket per 2. januar.

63-årige Bjarne Nielsen oplyser til Motor-magasinet, at der er tale om et helt udramatisk skifte.

- Vi har ikke helt nået de resultater i 2016, som vi havde håbet, blandt andet som følge af et turbulent 2. havlår med ændring af registreringsafgiften, udtaler Bjarne Nielsen, som hidtil har arbejdet som bestyrelsesformand. Det skal der nu ændres på, siger han.

Ny salgsdirektør

Per 1. februar tiltræder Søren Møller Pedersen stillingen som salgsdirektør - han har tidligere haft sit virke i Autohuset Vestergaard og Tegllund samt senest haft stillingen som salgsansvarlig i Hyundai i Danmark.

Den øverste ledelse i Bjarne Nielsen A/S består herefter af adm. direktør Bjarne Nielsen, salgsdirektør Søren Møller Pedersen og eftermarkedsdirektør Torben Lindblad

Bjarne Nielsen A/S har bilhuse i 13 byer på tværs Danmark, hvor Bjarne Nielsen A/S forhandler seks mærker - Ford, Mazda, Kia, Renault, Dacia og Volvo.

Bjarne Nielsen A/S har eksisteret siden 1988 og har i dag mere end 330 medarbejdere.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.172