23948sdkhjf

Renault undersøges for svindel med dieselbiler

Kursen på Renault-aktier falder, efter at myndighederne indleder efterforskning af partikeludledning.
BILFABRIK Frankrig indleder en undersøgelse af bilfabrikken Renault. Der er mistanke om, at fabrikken snyder med udstødningen fra dieselbiler.

Kursen på Renault-aktier falder med cirka tre procent, efter at anklagere bekræfter, at der er indledt en efterforskning.

Der er mistanke om, at udledninger under forsøg i laboratorier adskiller sig fra, hvad der udledes ved almindelig kørsel.

Tyske VW i USA har senest accepteret at betale erstatning på op imod 30 milliarder kroner for at have svindlet med udstødningen.

Det skete ved hjælp af software. Den medførte lave udledninger, når VW's dieselbiler i USA blev undersøgt ved bilsyn eller i laboratorier.

Dermed kom bilerne til at fremstå mere økonomiske, end de i virkeligheden var. De amerikanske myndigheder har anset det for en grov og strafbar form for svindel.

Torsdag anklagede det amerikanske miljøkontor, EPA, den italiensk/amerikanske bilfabrik Fiat Chrysler.

Den skal ulovligt have manipuleret med udledningerne fra dieselbiler. Det fik børskursen på Chrysler til at falde brat.

Kilde: Ritzau

Artiklen er en del af temaet Dieselgate.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094