23948sdkhjf

Salgssucces for SUV-darling fortsætter

Danske bilforhandlere kan stadig glæde sig over Nissan Qashqai, der trods en stribe konkurrenter, er populær.
BILSALG Ordet Qashqai ligger åbenbart så godt i munden hos både Nissan-forhandlere og ikke mindst bilkøberne, at den efter ti år på det danske marked stadig ligger helt i front med hensyn til salg.

Konkret vil det sige 4365 solgte biler i 2016, hvilket for SUV-segmentet rækker til en klar førsteplads.

Dykker man tilbage til 2015-tallene, hvor der blev solgt 3539 styk, er det er salgsfremgang på godt 23 procent.

En flod af konkurrenter
Salgsfremgangen kommer i en periode, hvor det vælter ind på det danske marked med konkurrenter i den voksende SUV-klasse. Inden for kort tid har Ford opdateret sin Kuga, Honda har slået et slag for sin HR-V, Hyundai Tucson findes i ny version, Renault Kadjar - som er bygget på samme platform som Qashqai - er rykket ind, og Suzuki har relanceret Vitara. Desuden har Kia opdateret sin Sportage og sidst, men ikke mindst er Peugeot klar med 3008.

Motor-magasinet har løbende kørt de forskellige biler, og Nissan Qashqai har udmærket sig på især afslappede og komfortable kørestil. Hertil er den rummelig, og den er udstyret med nogle motorer, der gør den ganske drøj.

Den vigtigste faktor har dog gennem året nok været prisen. I skrivende stund starter Nissan Qashqai i den såkaldte Visia City-udgave ved 219.790 kroner, hvilket er et stykke under de øvrige i klassen med undtagelse af Suzuki Vitara.henmo
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.168