23948sdkhjf

Især én farve er den mest søgte ved brugtkøb online

Biltorvet.dk måler løbende på, hvilke bilfarver, som de besøgende går efter.
SØGNING Når brugerne på Biltorvet.dk er på jagt efter en ny bil, så afslører søgeindstillingerne også, hvilke bilfarver, som de besøgende er mest vilde med.

En opgørelse, som Biltorvet har lavet i perioden 1.1 2016 og til 19.12 2016 viser, at farven sort er den klart mest søgte farve. Den ligger i front og udgør 37 procent af søgningerne, mens hvid ender på en andenplads med 27 procent. På en tredjeplads finder man de grå og sølvgrå farver.

Top-5 farver hos Biltorvet

1) 37 procent sort
2) 27 procent hvid
3) 11 procent sølvgrå (grå 4,7 procent, sølv 6,2 procent)
4) 10 procent rød
5) 7,5 procent blå

Kilde: biltorvet.dk - Tallene gælder søgninger på biltorvet.dk i perioden 1.1. 2016 til 19.12. 2016.


Christian Levesen er bilkonsulent i firmaet LevesenBilråd og han uddyber tallene:

- Vores oplevelse er, at den sølvgrå er klart på retræte. Jeg får stort set aldrig forespørgsler på den farve længere, når kunder beder mig om at finde en bil. Til gengæld ved vi lige nøjagtigt, hvem det er, som søger efter røde biler, fortæller Christian Levesen.

Ældre er til rød

Biltorvets statistik viser, at de lidt ældre brugere af sitet er mest tiltrukket af farven rød. Overordnet set er 6,5 procent af søgningerne på røde biler, men bag det tal ligger en lille overvægt til mere erfarne bilister:

- Det er typisk den ældre generation, som vil have en rød bil. De er usikre i trafikken og vil gerne ses. Det gør man bedre i en signalfarve, end den anonyme sølvgrå, forklarer Christian Levesen.

Hos de yngre bilkøbere, som investerer mere end 150.000 kroner, hitter de konservative farver som eksempelvis sort, hvid og koksgrå.

Men der er ifølge Biltorvet plads til spræl. Farvevalget afhænger nemlig af den investering, som man lægger i bilen. Mikrobiler må gerne have en vild farve.

- Det er biler man har for sjov, og som man ikke tager så seriøst. Det er bil nummer to, som skal fragte en derfra og dertil. Derfor kan man godt peppe dem op med en frisk farve, som lilla eller mintgrønt, mener bilrådgiveren.

Interesse for 1970-farve
De mere konservative farver som sort, hvid og sølvgrå er forbeholdt de dyrere biler, hvor mange købere tænker på gensalgsværdien. De vil altid være mere populære end farver som blå og rød, siger Christian Levesen.

Der er dog en ny trend på vej, fortæller rådgiveren:

- Jeg får flere og flere forespørgsler på biler, der skal være bronzefarvet. Det var en meget populær farve i 1970’erne, og nu er den på vej tilbage. Folk syntes, det er mere eksklusivt end sølv," oplever bilrådgiveren

Lidt forskellige tal
Vender man blikket mod det overordnede salg af biler i Danmark, som De Danske Bilimportører (DBI) holder styr på, så er tendensen dog lidt en anden. Her viser salgstallene for 2016, at grå (både sølv og grå) stadig fører. Hver fjerde bil var sort, mens omkring hver femte var hvid, ifølge DBI.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109