23948sdkhjf

Lakfolk gav den gas i Las Vegas

Der var fuldt tryk på messestandene på SEMA 2016, hvor Glasurit havde inviteret en stribe samarbejdspartnere til.
STUDIETUR Der var lagt op til en hyggelig, men også lærerig tur, da Glasurit i forbindelse med SEMA 2016 havde inviteret hele 84 samarbejdspartnere til Las Vegas i USA, hvor den store SEMA-messe foregår. For de uindviede står SEMA for Specialty Equipment Market Association, og foruden at huse et show for omkring 60.000 besøgende fra autobranchen er SEMA også en brancheorganisation for godt 6300, primært amerikanske, virksomheder, der på den ene eller anden måde beskæftiger sig med biler.

Det var gennem det såkaldte GlasuritCLUB havde de 84 kunder fra Danmark, Norge, Sverige, Finland, Island og Letland. Da deltagerne landede i USA, startede selve studieturen i St. Paul i staten Minnesota.

Her ligger Glasurits samarbejdspartner 3M Automotive Aftermarket. Den globale virksomhed åbnede dørene til sit Innovation Center og gav her de nordiske fagfolk et indblik i det udviklingsarbejde, der ifølge Glasurit har gjort 3M’s slibemidler, fyldere, værktøjer og metoder førende på markedet. Michael Wiborg, der er marketingschef for Glasurit sætter flere ord på:

- 3M er vores største samarbejdspartner og stort set alle vores kunder er i daglig berøring med 3M’s produkter. Derfor er vi også glade for, at det blev gjort muligt at besøge deres globale hovedkontor, fortæller Michael Wiborg.

To dages fordybelse
SEMA-messen er ikke åben for offentligheden, men formår alligevel hvert år at titrække de mest toneangivende producenter inden for r kategorier så som Collision Repair & Refinish, Restyling & Car Care Accessories, Restauration Market Place samt Tools & Equipment.

- Alle branchens førende virksomheder kommer med deres absolut bedste og stærkeste nyheder ved en så stor begivenhed som SEMA Show, siger Michael Wiborg og tilføjer:

- I år blev der præsenteret flere end 2500 nye produkter, værktøjer og løsninger, så vores kunder fik både konkrete input til deres daglige arbejdsmetoder og inspiration til, hvordan de kan styrke deres forretning i fremtiden.

Deltagerne på studieturen havde to hele dage til at fordybe sig i nyhederne på SEMA Show 2016, der sammen med en hektisk slutspurt i den amerikanske præsident-valgkamp satte et vist præg på Las Vegas.

- Når vi med GlasuritCLUB ønsker at knytte kunderne tættere til os, er det vigtigt at tilbyde det rigtige mix af faglige og sociale oplevelser, understreger Michael Wiborg.

- Netop denne tur bød, foruden de faglige input med nyheder fra nogle autobranchens dygtigste virksomheder, på rige muligheder for at både netværke og koble af med kolleger i branchen. Og alene SEMA Shows størrelse og faglige spændvidde er en attraktion, der ikke matches af noget på vore breddegrader.

Åben vogn
På de mange stande kunne man bl.a. se nærmere på produkter, arbejdsprocesser samt fordelene ved disse. Ligeledes kunne man beundre de færdige resultater i form af et væld af imponerende biler i både custom designs og original stil.

På Glasurits stand kunne man denne gang opleve en vinrød 1933 Cadillac Coupe Convertible, der trods dens 83 år på bagen fremstod i perfekt ’mint condition’ og tiltrak sig enorm opmærksomhed.

Flere af Glasurits samarbejdspartnere havde desuden stande på SEMA Show 2016 med deres nyeste løsninger til eftermarkedet, bl.a. SATA, Rupes, 3M og Hedson Technologies.

Spillebyen er i sig selv en seværdighed, hvor alt handler om show-biz, og en af de oplagte udflugtsmuligheder i nærheden var Grand Canyon. Alle fik også lejlighed til at prøve attraktionen High Roller, som med 167 meter er verdens højeste pariserhjul. Andre underholdende indslag var helikopterflyvning over Las Vegas by night, og det afsluttende arrangement i "Stratosphere" med 360 graders panoramaudsigt over byen fra 264 meters højde.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125