23948sdkhjf

Eurogarant har fokus på stjernerne

Eurogarants medlemmer holdt sit årlige forummøde på Fyn med mange emner på dagsordenen.
VÆRKSTEDER Onsdag 18. januar mødtes Eurogarant medlemmer til forummøde på Fyn, hvor fælles kvalitetstiltag, reparationsvejledninger og udfordringer med de meget forskellige holdninger og udformninger af reparationsvejledningerne fra de forskellige bilmærker blev diskuteret.

Medlemmerne blev enige om, at netværket har en stor værdi i, og at det skal bidrage til at skabe en fælles kvalitets- og informationsplatform. Der var enighed om behov for en fortsættelse af netværksinformation, kursusudbud og øget samarbejde for at opkvalificere medlemmerne. Dette skaber grundlag for at benytte sig af de store kompetencer de forskellige værksteder sidder inde med, og dermed at kunne levere den samme høje kvalitet på alle Eurogarant værksteder landet rundt.

Der blev på mødet også sat fokus på den løbende udvikling med hensyn til el og hybridbiler, telematik og skadestyring. Det stod klart at forsikringsselskaberne på ingen måde kan tillade sig at sænke kravene til både reparationskvaliteten og til de anvendte reservedele, da begge områder har direkte påvirkning på trafiksikkerheden.

Behold stjernerne

Overskriften for Eurogarants virke i hele Europa er "Keep the Stars", altså behold NCAP-stjernerne efter bilen er blevet repareret. Og det er netop det som Eurogarant værksteder med god sindsro kan tilbyde.

De skrappere NCAP regler tager også hensyn til fodgængersikkerhed ved påkørsel, og her spiller reservedelskvalitet, specielt i fronten, en stor rolle. Desuden kræver EU direktiv 2007/46/EF, at sikkerheden i bilen opretholdes, hvilket bilproducenten skal garantere for. Dermed pålægges bilproducenter indirekte et større ansvar for at sørge for at skader bliver korrekt repareret.

Det nye Eurogarant medlem, Scan Auto Dybbroe Group, der opnåede en Eurogarant Supplier status, holdt et kort indlæg om den værdi virksomheden allerede nu kan se i Eurogarant certificeringen, og at man er opsat på, under Trafiksikkerhedsparaplyen, at bidrage aktivt til Eurogarant.

Også FDM kvalitetskontrollen kom for at fortælle om deres erfaringer med auditforløbene hos værkstederne. Generelt var man glad for den kvalitet og ønske om at leve op til at levere sikkerhed tilbage til kunden. Naturligvis var der også forhold, som man skal arbejde med, men det er jo netop meningen med Eurogarant, at medlemsværksteder bliver dygtigere med tiden.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.156