Liberalisering af synslov møder modvind
Værksteder skal ikke syne biler, og synshaller skal ikke reparere biler. "Det er en dårlig idé og endnu et dansk forsøg på at overimplementere EU-regler," mener Dansk Bilbrancheråd.
3
Billeder
- Det er en rigtig dårlig idé at liberalisere synslovgivningen, så værksteder kan syne biler og synshaller kan reparere biler. Endnu et eksempel på at Danmark overimplementerer EU-direktiver, siger Dansk Bilbrancheråds direktør Erik S. Rasmussen.
Af Allan Bauer
- Et overvældende flertal af Dansk Bilbrancheråds medlemmer er imod at blande syn af biler sammen med reparation af biler, og det tager vi så til efterretning, sagde Henrik Pedersen, landsformand for Dansk Bilbrancheråd efter at have budt velkommen til formandsmødet, hvor Dansk Bilbrancheråd samler repræsentanter fra sine 33 lokalforeninger fra hele landet.
Interesseorganisationen Autobranchen Danmark vil også arbejde imod en yderligere liberalisering, ligesom heller ikke synsvirksomhederne viser nogen umiddelbar interessere for en liberalisering.
- Idéen om at liberalisere synslovgivningen udspringer af den såkaldte Portugiserdom. Men de omstændigheder, der lå til grund for portugiserdommen, er ikke sammenlignelige. Portugiserdommen kan derfor ikke udlægges som et påbud til de danske myndigheder om at gennemføre den påtænkte yderligere liberalisering af synslovgivningen, understreger Jesper Juhlin, advokatfuldmægtig hos Dansk Bilbrancheråd.
Dansk Bilbrancheråd vil derfor med alle midler kæmpe imod en liberalisering af synslovgivningen, som rådet ser som endnu en dansk overimplementering af EU-regler á la fartskriversagen, som i visse tilfælde kræver installation af fartskrivere i varevogne, der kører med kundebiler på trailer til maler, undervognsbehandling etc.
Formandsmødet
Dansk Bilbrancheråd har knap 2.000 medlemmer fordelt på 33 lokalforeninger over hele landet. Hvert år holder rådet et formandsmøde, hvor formændene for de 33 lokalforeninger samt hovedbestyrelsen mødes for at diskutere aktuelle emner og justere planen for den strategi, der skal følges i det kommende år.
Bilbranchens BygGaranti
Næste punkt på dagsordenen var garantiordningen bilgaranti.dk, som sikrer forbrugere med op til 100.000 kroner i forbindelse med køb af bil og op til 50.000 ved reparation af bil. Ordningen, som er skabt i samarbejde med Bilbranchen under DI og Autobranchen Danmark og anbefales af FDM, er blevet godt modtaget og bredt omtalt.
- Konceptet har været længe undervejs, men det har været det hele værd. Alle medlemmer af de tre organisationer er automatisk medlem af bilgaranti.dk. Formålet med ordningen er dels at styrke branchens image, dels at få de useriøse og uorganiserede bilvirksomheder meldt ind i en brancheorganisation - og helst Dansk Bilbrancheråd, lød det - ikke overraskende - fra Erik S. Rasmussen, der er direktør for netop Dansk Bilbrancheråd.
De mange formænd benyttede lejligheden til at blive enige om udseende og udvalg af nye skilte nu prydet med det nye logo for bilgaranti.dk.
Mekaniker med studenterhue
Mekaniker med studenterhue kalder man de nye EUX-lærlinge. Det nye uddannelsesspor EUX er et af resultaterne af erhvervsskolereformen fra 2015 med indførelse af karakterkrav og forskellige muligheder for at styrke de stærkeste elever.
Mange værksteder er interesserede i EUX-lærlinge, der kan bidrage til at løfte niveauet i virksomheden. For eksempel fordi EUX-lærlingen i højere grad kan bidrage også uden for værkstedet, fordi de er bedre og bredere bogligt funderet. En EUX’er kan eksempelvis også hjælpe i administrationen og måske bidrage med gode idéer til at forbedre og effektivisere forretningen. Et problem kan så være, at det ligger i luften, at mange EUX-lærlinge vil videreuddanne sig og i nogle tilfælde helt forlade bilbranchen.
Samtidig er mange værkstedet bekymrede over de lange skoleophold, hvor de skal undvære deres EUX-lærling i et halvt år ad gangen.
Løsningen på det problem er at have to EUX-lærlinge, der så kan skiftes til at gå i skole. Desværre er søgningen indtil videre ikke stor nok til at tilfredsstille efterspørgslen. I øvrigt håndterer de forskellige tekniske skoler de mange uddannelsesmuligheder ret forskelligt, hvilket ikke gør noget som helst nemmere for det enkelte værksted.
Bilbranchen har også en anden og mere generel bekymring: Om karakterkrav og forskellige muligheder for at gøre de stærkeste elever stærkere nu også ér til gavn for branchen? Der blev således fra Dansk Bilbrancheråds mange lokalforeninger udtrykt en forsigtig bekymring for, om faget på lidt længere sigt vil miste de svagere elever.
Danmarksmesteren på besøg
Som afslutning på EUX-debatten fik forsamlingen besøg af den nyligt kårede Danmarksmester i Skills for personvognsmekaniker Mathias F. Krogshave.
Mathias, der er i lære hos PJ Auto i Vadum i Nordjylland, fortalte meget inspirerende om de opgaver, han fik under DM i Skills og den store oplevelse det havde været. Om EUX-forløbet fortale han, at der stadig er meget usikkerhed omkring uddannelsens indhold både fra de kommende elever og mestrenes side.
- Denne usikkerhed smitter også af på, hvor mange der er i klassen, sagde Mathias og henviste til, at der i hans klasse kun er to elever.
Mathias regner med at arbejde som mekaniker et par år, når han er færdig med gymnasiedelen til sommer og får sit svendebrev til december.
- På lidt længere sigt regner jeg med at læse videre til enten ingeniør eller maskinmester, siger Mathias.
Udover personvognsmekaniker kan man også vælge EUX og få en uddannelse som karosseritekniker eller autolakerer oven i sin studentereksamen. Herudover er der et væld af EUX-muligheder i andre brancher.
De frie og mærkeværkstederne
Hvert andet år gennemfører Dansk Bilbrancheråd en markedsundersøgelse af autobranchen. Som tidligere år viser undersøgelsen, at markedsandelen for henholdsvis de frie og mærkeuafhængige værksteder og mærkeværkstederne er stort set ligeligt fordelt.
Af andre konklusioner kan nævnes, at mærkeværkstederne har en større markedsandel blandt ejere af nyere biler og dem, der har købt ny bil, mens ejere af ældre biler eller biler købt som brugte er mere orienterede mod de frie værksteder. Yngre bilejere er mere tilbøjelige til at vælge et frit værksted end de ældre bilejere.
Serviceeftersyn er den markant hyppigste årsag til besøg hos mærkeværksteder. Hos de frie værksteder er fordelingen mere spredt bl.a. andet ud over serviceeftersyn, hjul- og dækskift, køb og montering af dæk og andre dele eller reparation af bremsesystem. Bilejerne bruger da også flere penge hos de frie autoværksteder end hos mærkeværkstederne.
Den helt store udfordring
I begrebet ’forbundne biler’ ligger branchens helt store udfordring i de kommende år. Dels har producenterne en tendens til at lægge hindringer i vejen for de frie værksteders adgang til bildata, dels kommer der nye digitale tilbud, som eksempelvis via et tryk på en knap i bilen tilbyder føreren alt fra hjælp til at finde vej til at reservere tid på et værksted eller finde et hotelværelse. Og så ringer disse digitale tjenester også automatisk efter hjælp, hvis bilen bliver involveret i et uheld. Faktisk skal alle nye biler fra april 2018 udstyres med E-Call, der ringer efter hjælp, hvis bilen kører galt.
Spørgsmålet er selvfølgelig, om disse E-Callsystemer vil lede en bil, der skal på værksted, til det nærmeste værksted eller til det nærmeste mærkeværksted, selvom dette måske ligger længere væk.
Der findes dongler, der kan tilsluttes OBD-stikket, så også frie værksteder kan overvåge bilen. Disse dongler er bare ikke en løsning på truslen fra de internetforbundne biler. Endelig arbejder flere bilfabrikker på helt at fjerne OBD-stikket fra bilen, og så kan donglen naturligvis ikke monteres.
Heldigvis er konkurrencelovgivningen i overvejende grad på de mærkeuafhængige værksteders side, men vejen mod en fri og uhindret konkurrence er både bakket og hullet.
Der er med andre ord rigeligt at kæmpe med for de frie værksteder, og den kamp er Dansk Bilbrancheråd naturligvis klar til at føre for sine medlemmer.
