23948sdkhjf

Fuld fart på farverne i Formel 1

Formel 1-sæsonen skydes i gang denne weekend, og flere teams har sat fut i farverne.
FARTLAK Nye regler og hurtigere biler har skruet op til forventingerne op til Formel 1-sæsonen 2017, som skydes i gang denne weekend i australske Melbourne. Og hvis man kigger på især to teams, som stiller til start, så bliver 2017-udgaven af mesterskabet i hvert fald ikke kedelig med hensyn til farverne.

I midten af sidste uge viste Force India sin 2017-racer frem, og da teamet netop da havde tegnet stort partnerskab med virksomheden Best Water Technology (BWT), var det en lyserød én af slagsen. Det er nemlig farven, som østrigske BTW gerne vil forbindes med i forbindelse med produkter til rensning af vand - blandt andet det såkaldte Magnesium Mineralizer.

Den pink farve skal du ikke kun pryde selve raceren, også hjelmene på de to kørere i teamet, Sergio Perez og Esteban Ocon, bliver malet i de lyserøde nuancer.

Briterne vil også
Det britiskbaserede McLaren Honda-team vil dog også være med, når det handler om at lakere racere, så man ikke er i tvivl om, hvem der er hvem. Virksomheden spiller nemlig på en kendt farve i McLaren-regi, nemlig den orange farve, som Fernando Alonso og Stoffel Vandoorne får fornøjelsen af at give gas indeni.

Historisk set vil fans af McLaren og dets motorsportshistorie kunne linke den orange farve til både superbilen F1, Can-Am-biler (Canadian-American Challenge Cup) i slutningen af 1960’erne og starten af 1970’erne og på flere testracere i selvsamme serie, Formel 1.

Blandt andre kørte Pedro de la Rosa rundt i en orange MP4-21 i 2006. Også manden, som har lagt navn til firmaet, Bruce Leslie McLaren, har kørt i orange biler gennem tiden.

Farvekoden Ferrari
Siden Enzo Ferrari grundlagde det, der skulle blive til Formel-1-teamet Scuderia Ferrari, i 1929 har den røde farve kendetegnet det hurtige hold med den stejlende hingst. Ferrari-farven kan gengives på en computerskærm ved at anvende hex-koden #ff2800. Til print er det Pantone 185 eller C:0 M:91 Y:76 K:0. Farven kendes også som Rosso Corsa.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125