23948sdkhjf

Biler er rene allergi-bomber

Gamle pollenfiltre kan resultere i allergitilfælde hos mange bilister.
POLLENSÆSON Biler, der kører rundt med gamle pollenfiltre og beskidte kabiner, kan blive en temmelig voldsom belastning for de godt en million danskere, som lider af pollenallergi. Det konstaterer både Volvo og Astma-Allergi Danmark. Konsekvenserne er, at de berørte personer oplever løbende næser, kløe og sviende øjne i biler, hvor pollenfiltret ikke er udskiftet.

- Vi har kunder hvert år, der kommer ind med udtalte høfebersymptomer, efter skaden er sket. De har glemt at skifte pollenfiltret, som skal stoppe de mange pollenpartikler, så det ender med, at luft fyldt med pollen bliver suget ind i kabinen og sendt lige i hovedet på bilens passagerer, siger Thomas Falk Hansen, eftermarkedschef i Volvo København.

Frem med rengøringssættet
Kabinen som helhed skal dog også have en omgang, hvis man som ejer eller medpassager vil gardere sig mod følgevirkningerne af allergi.

Udover de højere pollental fører forårets stigende temperaturer ifølge Volvo og allergi-foreningen til optimale vækstbetingelser for bakterier og skimmelsvamp i klimaanlægget, som kan være generende for både personer med og uden allergi.

- Der er som regel noget fugt tilbage i klimaanlægget, når temperaturerne begynder at stige, og den giver desværre formidable vilkår for bakterier og skimmelsvamp. Så uanset om man er ramt af allergi eller ej, vil jeg anbefale at forårsrengøre bilen. Hvis du er kommet ud af takt med bilens service, kan du med fordel bestille en stor service, så du både får skiftet pollenfilter og en udførlig forårsrengøring, siger Thomas Falk Hansen og tilføjer:

- Med en såkaldt aircondition cleaner kan du relativt hurtigt få bugt med dårlig lugt og luft i kabinen. Du stiller den bare på bilens gulv, mens klimaanlægget kører for fuld styrke, og så klarer den resten helt selv. Den vil jeg anbefale enhver at bruge løbende, siger Thomas Falk Hansen. Alle bør ifølge ham være mere opmærksomme på at bilen også kan være en kilde til dårlig luft og høfebersymptomer. Særligt allergikere og personer med astma bør tage rådene til sig og være ekstra omhyggelige med bilens generelle indeklima, så de slipper for forværrede symptomer, når både pollental og temperaturer stiger henover forårsmånederne.henmo
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.282