23948sdkhjf

Mustang med 10 trin

Opdateret Ford Mustang får flere gear at vælge imellem.
UNIKUM Ford Mustang fik et ordentlig hak i tuden i starten af året, da Euro NCAP havde fingre i bilen - den nyeste og sjette generation. To ud af fem stjerner og nogle temmelig hårde bemærkninger med på vejen. Nærmest i samme ombæring sendte Ford en opdateret version af sin Mustang på version på gaden. Foruden at have et noget bredere udbud af sikkerhedsudstyr, så som Pre Collision Assist with Pedestrian Detection, Distance Alert, Lane Keeping Alert og Driver Alert system, så har Ford også udstyret den med virksomheden nye 10-trins gearkasse. Den afløser den nuværende sekstrins version, som også sad i at finde i blandt andre Ford Mustang GT Fastback, som Motor-magasinet selv har testet - den vil næppe blive savnet.

Den nye med ti fremadgående gear et udviklet og skabt i et samarbejde mellem de to rivaler Ford Motor Company og General Motors. Gearkassen bliver standard i forbindelse med den udbredte EcoBoost V6-motor i USA, men vil med al sandsynlighed finde vej til en stribe modeller, også på det europæiske marked.

Lig forgængeren
Formålet med at bygge nye gearkasser er selvfølgelig først og fremmest at sænke forbruget på flere af Fords brændstofslugende modeller. Her kan Mustang V8 GT, hvor de 10-trin også sættes i, sikkert godt bruge lidt flere gear at vælge imellem.

Men det nye gear må i sagens natur ikke kræve en fundamental ændring af koncernens nuværende konstruktioner. Derfor er 10-trins modellen mere eller mindre identisk den den gamle 6-trins, når det kommer til fysisk format. I længden måler den under tre centimer længere, mens vægten er forøget med 1,8 kilogram.

Ford har dog været ude med vægtkniven på andre komponenter. Blandt andet er momentkonverteren blevet 0,4 millimeter tyndere og omkring 1 kilogram lettere. Statoren er bygget af aluminium modsat forrige generation, hvor den var udført i støbejern. Ergo er det de små gram, Ford har været på jagt efter nærmest samtlige stumper. Samlet har man helt elimineret støbejernsdele til fordel for at holde vægten nede på den nye 10-trins med fire planetgear og seks dertilhørende koblinger.
Kommenter artiklen (2)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109