23948sdkhjf

Bilkæmpe styrker bestyrelsen

Jens Sørensen er trådt ind i Autohuset Vestergaards bestyrelse.

BILSALG Et af landets allerstørste autohuse, Autohuset Vestergaard personvogne, fornyer og styrker sin bestyrelse med nye branchekompetencer og udnævner i den sammenhæng Lars Taarn Pedersen til bestyrelsesformand. Lars Taarn Pedersen har været medlem af bestyrelsen siden 2010 og har i perioden 1995 til 2010 været ansat som adm. direktør for selskabet.

Bestyrelsen styrkes ved at Jens Sørensen, tidligere adm. direktør for FTZ, Anders Kamp Jensen, direktør for VCAG d.o.o (bilimport i Balkan landene) og tidligere ledende positioner hos Nic. Christiansen gruppen og hos Nellemann koncernen, samt jurist Jeppe Vestergaard indtræder i bestyrelsen. Sidst nævnte som anden generation af familien Vestergaard.

Derudover består bestyrelsen fortsat af advokat Ib Thrane, Focus Advokater i Odense.

- Fornyelsen og styrkelsen af bestyrelsen skal ses som en naturlig forlængelse af udnævnelsen af adm. direktør Jesper Wang og dermed et skifte, der skal styrke vores fremtidige position, udtaler koncernchef Hans Vestergaard.

Beæret Jens Sørensen

Jens Sørensen, Middelfart, har således i sit 40 års jubilæumsår i autobranchen takket ja til at indtræde i bestyrelsen hos Autohuset Vestergaard.

- Vi har jo her at gøre med en stor, stærk og hæderkronet dansk virksomhed, hvorfor jeg føler mig beæret og klar til at bidrage bedst muligt for Hans Vestergaard og hans stærke hold/virksomhed. Dette ikke mindst i en tid, hvor "in-time-attention" hele tiden skal udleves, siger Jens Sørensen.

Den kendte rådgiver og branchemand har været indirekte involveret siden vinter, men indvalgtes officielt den 27. april.

Autohuset Vestergaard blev grundlagt tilbage først i 1980’erne. Koncernen har mere end 30 års erfaring på nybils- og brugtbilsområdet med hele 11 bilmærker i folden.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.685