23948sdkhjf

Volvo-mekanikere får papir på personlig kontakt

Volvo på Østerbro i København blev for nylig VPS-certificeret som det første værksted på Sjælland.

VÆRKSTED Repræsentanter fra Volvo var forleden forbi København for at uddele certificeringen "Volvos Personlige Servicetekniker" til værkstedet på Østerbro. Volvo-værkstedet i modtager VPS-certificeringen som det første værksted på hele Sjælland.

- VPS-certificeringen handler om den gode personlige kontakt til kunden. I Volvo mener vi, at teknikeren, som reparerer bilen også er den bedste til at tage dialogen med kunden. Vi uddanner teknikerne i god personlig kontakt som led i certificeringen, fordi det skaber grobund for en positiv relation, hvor kunden har tillid teknikeren og værkstedet. Volvo Østerbro har til fulde vist, at de forstår vigtigheden af den kontakt, så det er med glæde, at vi tildeler dem VPS-certificeringen, siger Jan B. Jensen, customer service manager for Volvo Danmark.

Thomas Falk Hansen, som er eftermarkedschef hos Volvo Østerbro, ser den nye certificering som en stor cadeau, og betragter den samtidig som et godt afsæt for at øge kundernes tilfredshed yderligere.

- Vi ser VPS-certificeringen som en stor cadeau. Den betyder, at vores teknikere nu kan knytte tættere relationer til vores kunder på en kompetent og professionel måde. Det vil være med til at øge kundetilfredsheden og samtidig give en større tilfredshed hos vores teknikere at have ansvaret for kunderelationen, siger Thomas Falk Hansen.

Værkstedet på Østerbro er det eneste på Sjælland som kan tilbyde personlige serviceteknikere til sine kunder.

Sparer tid for kunden

Efter et længere træningsforløb hos Volvo-koncernen er teknikerne nu uddannet til at varetage den gode kundekontakt. Samtidig betyder titlen som VPS-certificeret værksted tidsbesparelser for kunderne, oplyser Volvo.

- Med VPS-certificeringen arbejder vi nu i to-mandshold, som betyder, at vi kan klare eftersynet af biler på bare en time som de eneste på Sjælland. Det håber vi, at folk i og omkring København vil benytte sig af. Flere har allerede gjort det om morgenen, hvor de kommer ind forbi og klarer dagens første arbejdsopgaver med en kop kaffe i vores lounge, mens vi klarer bilen. Så kan de tage på arbejde i en serviceret bil frem for at skulle have en lejebil ud i myldertrafikken. Nemt og effektivt, lover Thomas Falk Hansen.

Selv om bilen får to teknikere, kan man som kunde klare al personlig kontakt med en enkelt tekniker. Man får nemlig både telefonnummer og arbejdsmail på teknikeren, så man i fremtiden kan tage den direkte dialog om, hvad bilen har behov for. Det er netop den personlige kontakt og det store kundefokus, der har gjort Volvo Østerbro berettiget til den nye VPS-certificering.

På Østerbro implementerede man to-mandsholdene for nogen tid siden på værkstedet, så teknikerne er allerede godt bevendte med arbejdsgangene for Volvos særlige personlige service.

Volvo Østerbro

Værkstedet i Bryggervangen 39 på Østerbro i København servicerer alle modeller fra Volvo. Som det eneste værksted på Sjælland er Volvo Østerbro VPS-certificeret. Det betyder, at teknikerne er uddannede i god kundekontakt og altid selv tager dialogen med kunden for at sikre, at kunden får den ønskede værdi ud af værkstedets løsninger. VPS-certificeringen betyder også, at Volvo Østerbro arbejder i to-mandshold. Det er til fordel for Volvo-ejere på Østerbro og i de omkringliggende kommuner, som alle kan svinge forbi værkstedet og få bilen serviceret markant hurtigere end tidligere.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11