23948sdkhjf

Pava Partner-koncept skrider fremad

Ifølge antirust-virksomheden går det fremad i forhold til værksteder, der danner partnerskab med Pava om beskyttelse.

SAMARBEJDE Bilejere forventer i stigende grad, at værkstedsbesøg og rustbeskyttelse i den optimale verden kan smelte sammen. Det er i hvert fald udgangspunktet for det såkaldte Pava Partnerskab, som virksomheden siden januar har udvidet.

Konceptet går ud på, at værksteder og bilforhandlere danner partnerskab med lokale Pava-centre, der kan samarbejde om biler, serviceeftersyn, øvrige mekanikeropgaver, bilsalg og naturligvis antirust.

Carsten R. Larsen, der er kommerciel direktør hos Pava, sætter lidt flere ord på:

- Før var processen med at køre sin bil til service, det at købe den og så det at rustbeskytte den rimelig adskilt. Med Pava Partner er vores vision, at vi kan binde autobranchen bedre sammen. Partnerskabet skal foruden et samarbejde om kunder også forsøge at gøre alle klogere på rustbeskyttelse, både når det kommer til brugte og nye biler, fortæller Carsten R. Larsen.

Derfor kommer bilforhandlere og værksteder til at fungere som en slags ambassadører for Pavas produkter. Samtidig styrker Pava sine godt 65 centre rundt om i landet, så både oplandet og dermed kundekredsen udvides og styrkes gennem de kræfter, der i forvejen håndterer biler.

- Selvfølgelig får vores Pava-centre forhåbentlig mere at lave. Dertil vil vores samarbejdspartnere få et godt incitament til mersalg, siger Carsten R. Larsen fra Pava.

Siden Pava Partner startede tilbage i januar har omkring 50 værksteder og bilforhandlere i alt tilsluttet sig konceptet.

Booking til autofolk snart klar
Foruden at forsøge at udvide sit Pava Partner, er virksomheden også i gang med en større testfase, når det kommer til online booking til den professionelle del af autobranchen.

Som det er lige nu har Pava gang i online booking på privatdelen. Men det kræver lidt flere funktioner, hvis man driver et større bilhus eller værksted.

- Vi tester på højtryk i øjeblikket, når det kommer til online booking og brug hos alle de, der lever af at lave eller sælge biler. Og som vel at mærke gerne vil gå dybere ned i området for rustbeskyttelse, siger den kommercielle direktør fra Pava.

Ifølge ham vil Pava hen over sensommeren 2017 kunne tilbyde online booking til de professionelle autofolk.

- Vi er ved at gå ind i den sidste testfase. Samtidig har vi gennem nogle af vores faste samarbejdspartnere og øvrige interesserede indhentet en lang række meninger og bud på, hvad et bookingsystem til fagfolk skal indeholde af funktioner, siger Carsten R. Larsen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.191