23948sdkhjf

Glasurit sprayer VM

WorldSkills i Abu Dhabi bliver med lakspecialist på sponsorlisten.

MESTERSKAB Glasurit, BASF’s premium lakmærke, er den officielle sponsor for det 44. WorldSkills, der finder sted i Abu Dhabi fra 14-16. oktober. Ved verdensmesterskabet for faggrupper vil lærlinge, studerende og unge fagfolk fra hele verden vise deres færdigheder inden for de individuelle faggrupper og i henhold til de krævende internationale standarder.

Glasurit er hovedsponsor i konkurrencekategorien autolakering, og derfor vil alle lakerere ved WorldSkills bruge lakprodukter fra Glasurit.

WorldSkills motiverer unge mennesker verden over til at starte på uddannelser som eksempelvis sprøjtelakerer.

- Inden for de seneste mange år har der været en dramatisk mangel på unge mennesker i autolakeringsbranchen. Årsagerne til det kan være mangel på kendskab til det at være en lakerer samt for lidt markedsføring af uddannelser, udtaler René Lang, Vice President Automotive Refinish Coatings Solutions Europe hos BASF og tilføjer:

- Vi engagerer os ved at sponsorere WorldSkills for at fremme en bæredygtig udvikling i hele værdikæden samt hjælpe vores partnere i deres søgen efter kvalificerede lærlinge.

Han suppleres af Katja Scharpwinkel, der er Manager Automotive Refinish Coatings Solutions Europe hos BASF.

- Glasurit har i årevis været engageret i at udvikle kvaliteten i uddannelse inden for autolakeringsbranchen, for at skabe større opmærksomhed om det interessante indhold på erhvervsuddannelsesområdet og for at støtte kvindelige lærlinge i særdeleshed, udtaler Katja Scharpwinkel.

Programmet Glasurit Educate blev udviklet for at fremme de mål, og Glasurit har haft programmet siden 2014 for at fremme yderligere uddannelse af faglærere over hele verden og understøtte erhvervsskoler med undervisningsressourcer.

Forberedelserne til WorldSkills er allerede i fuld gang. Talentfulde unge mennesker har i internationale konkurrencer kvalificeret sig til deltagelse i Abu Dhabi. Indtil konkurrencen afvikles, vil de have udvidet deres færdigheder ved at deltage i uddannelse. Her får de ligeledes støtte fra Glasurit. For eksempel brugte erhvervsskolen Teknisk Skole Silkeborg, i foråret undervisningsressourcerne og håndbøgerne tilvejebragt af Glasurit til at forberede deltagerne fra de nordiske lande Danmark, Finland, Norge og Sverige til konkurrencen, fremhæver BASF.

Deltagerne fra Brasilien, Kina, Tyskland, Frankrig, Storbritannien og Thailand deltog ligeledes i dette uddannelseskursus.

- Disse møder og erfaringer, der skal demonstreres i en international konkurrence, samt arbejdet med den nyeste teknologi spiller en væsentlig rolle, når det kommer til at give lakeringsfagets image en langsigtet og positiv effekt, forklarede Andreas Jansen, der er ansvarlig for ungdomsudvikling hos Glasurit Training Academy.

Organisatorerne af WorldSkills forventer flere end 100.000 besøgende fra hele verden i oktober såvel som deltagere fra 26 lande, der vil vise deres færdigheder inden for 51 fagkonkurrencer. I konkurrencen om titlen som ’Verdens bedste autolakerer’ vil de talentfulde unge mennesker stifte bekendtskab med avancerede lakprodukter og værktøj fra Glasurit. Deres opgave bliver at genskabe en perfekt overflade på et beskadiget køretøj og finde de matchende farver, nuancer og effekter, og alt dette med fokus på sikkerhed og miljøbeskyttelse. Derfor er partnerskabet med WorldSkills nu mere end blot et spørgsmål om blot at fremme nye talenter. Det er også et eksempel på Glasurits engagement i at udvikle kompetencerne og bæredygtighed i lakeringsværksteders dagligdag.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11