23948sdkhjf

Tesla hitter i verden, men får rekordstort underskud herhjemme

Tesla har solgt 95 procent færre biler i Danmark i 2016.

Danskerne er langt fra så vilde med Tesla som resten af verden. Det viser et nyt regnskab fra elbilgigantens danske datterselskab. 

Hvor Tesla på verdensplan solgte mere end nogensinde i 2016, havde Tesla Motors Denmark ApS således et rekordstort underskud efter skat på 15 millioner kroner sidste år. Samtidig dykkede salget af danske biler med 95 procent, så man ifølge regnskabet kun solgte 127 biler i hele 2016 mod 2.814 året før.

En del af forklaringen på det store fald skal dog findes i, at 2015 var et ekseptionelt godt år for bilproducenten, skriver Finans.dk.

Som følge af det store underskud har Teslas danske selskab tabt sin egenkapital, som går i minus med 9,3 millioner kroner.

Ifølge Finans har moderselskabet dog indvilget i at understøtte det danske selskab finansielt i op til 15 måneder frem fra den 30. juni.

Tesla Motors Denmark forventer samme salgsniveau i 2017.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.127