23948sdkhjf

Kaffevogn i bedste lakfirma-stil

Kaffe skal der jo til, og hos BASF's danske afdeling mener man det temmelig alvorligt.

MOKKA De er snart mere udbredte end pølsevogne i Københavns gader - de små Piaggio Ape 50 med en kaffebrygger bagerst i kassen. Men det er alligevel et sjældent syn i et kontormiljø. Det var da heller ikke uden problemer at få den grønne trehjuler op i BASF’s nye hovedkvarter på Kalvebod Brygge i København.

- Vi måtte næsten skille den helt ad, men så kunne den køres op med elevatoren fortæller, Michael Wiborg, der er Marketing Manager hos BASF Nordic og UK.

Manglede hygge
Projektet med kaffevognen startede med en bemærkning fra udlejeren på adressen. Han mente, at sådan en kunne give lidt hygge og nostalgi i de ellers så moderne lokaler.

Så en Piaggio Ape blev købt ind til formålet, men en virksomhed, der servicerer autolakbranchen, kan naturligvis ikke have en gammel bulet Ape stående. Trehjuleren blev derfor sendt til Sergios Autolakering i Ølstykke. Her fik den en overhaling af de helt store:

- Det er nok én af de få Piaggio Ape, hvor lakarbejdet har kostet det samme som køretøjet, siger indehaveren Srdjan Djurdjevic, der selv har stået for spartel- og lak-arbejdet på den charmerende italiener.

Airbrush-kunstner
Lakken er, naturligvis, fra R-M (med koden MG647.50), og den grønne farve er valgt i en afstemning på kontoret.

Lader man hånden glide over lakken, er der noget, der ikke stemmer. Der er nemlig ingen mærkbar forhøjning ved kanterne, der hvor det ligner klistermærker.

- Logoerne er ikke klistermærker, som man umiddelbart skulle tro. De er lavet med airbrush af airbrush-kunstneren Peter Capper. Det skulle ikke være den nemme løsning, fortæller Srdjan Djurdjevic fra BASF.

Den lille grønne vogn er formentlig også den blankeste og reneste Piaggio Ape i verden, men det har altså også kostet nogle timer.

- Nogle vil sikkert synes det er tosset, men vi er gået all-in på ideen, fortæller Michael Wiborg.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.195