23948sdkhjf

Hyundai Bilimport vælger Shell

Bilforhandlerne får leveret olier udvundet af naturgas, der yder optimalt til moderne bilers små oliemængder og lange serviceintervaller.

SAMARBEJDE På det netop afholdte årsmøde for de danske Hyundai forhandlere, som også markerede 25 året for Hyundai i Danmark, blev sløret løftet for et nyt spændende samarbejde mellem Hyundai og Shell som leverandør af smøremidler og olie.

Samarbejdet er en naturlig forlængelse af det globale samarbejde, som allerede er på fabriksplan, hvor Shell, ud over at levere olie til Hyundais bilproduktion, også er med i Hyundais store satsning i World Rally Championship. På Nordisk plan er der samtidig et allerede eksisterende samarbejde på plads med Hyundai i Norge.

De motorolier, som fremover tilbydes til de danske Hyundai forhandlere, er alle kvalitetsolier baseret på GTL teknologi. GTL er en Shell patenteret teknologi, hvor man udvinder olie af naturgas. De naturgasbaserede olier er mere stabile, bedre rensende og fordamper mindre i forhold til motorolier produceret på råolie. Disse egenskaber er af meget stor betydning i vores moderne biler, hvor små oliemængder og lange serviceintervaller er dagens vilkår.

GTL olier som Shell Helix Ultra giver desuden, via sin styrke, mulighed for at anvende forholdsvis tynde olier med forbedret brændstoføkonomi og mindre slidtage ved koldstarter til følge. 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078