23948sdkhjf

Brugt-leasing med lejeindtægt

GoMores lancering af leasing af brugte biler for typisk cirka 1000 kroner månedligt i udgift er endnu et skridt på vejen mod at fremme deling af biler i Danmark.

ALTERNATIV Den store bildelings-tjeneste GoMore har introduceret et nyt leasing-koncept i sine bestræbelser på at gøre flere biler til delebiler. I en udtalelse fortæller GoMore, at virksomheden således hjælper de brugte leasingbiler tilbage i omløb og vil kunne tilbyde leasingtagerne nogle ekstra fordele såsom lavere månedlig ydelse, blot fem dages leveringstid uden leveringsomkostning, ingen udbetaling, forsikring og service inkluderet - samt ikke mindst at man kan leje bilen ud, når man ikke bruger den.

De brugte leasingbiler er 12-18 måneder gamle og har kørt maksimalt 25.000 kilometer.

Gennem GoMore har bilister mulighed for at lease brugte biler, også kendt som releasing. Bilerne er klargjorte, men vil fremstå med mindre skader som følge af normal brug af bilen. Når man leaser en brugt bil igennem GoMore, opnår man de samme fordele, som hvis man leaser en ny bil.

Et priseksempel viser, at det typisk kan koste blot 1000 kroner månedligt at brugtlease en bil i miniklassen via GoMore, når bilen eksempelvis lejes ud:

• Leasingydelse pr. måned = 2.900 kr.

• Udlejning 6 dage x 300 kr. = 1.800 kr.

• Samlet udgift pr. måned = 1.100 kr.

Den samlede udgift afhænger af, hvor meget bilen lejes ud - en indtægt, man skal huske at betale skat af, men kan trække udgifter fra (se eksempel i boksen).

Ved bestilling af en 12-36 måneders leasingaftale er der mulighed for at vælge imellem henholdsvis 14.000, 19.000, 24.000, 29.000 eller 34.000 inkluderede kilometer pr. år igennem leasingperioden. Standard er 24.000 kilometer.

I leasingperioden er bilen forsikret via ALD Automotive eller Codan Forsikring. Forsikringen omfatter ansvar og kasko og har en selvrisiko på 5000 kroner pr. skade, når man indplaceres som elitebilist med mindst tre års skadesfri kørsel. Er man ikke det, betales 300 kroner i månedlig præmie.

Når bilen lejes ud igennem GoMore, bortfalder denne forsikring og bilen vil under lejeperioden i stedet være forsikret igennem GoMores forsikring Protector Forsikring. 

Sådan indberettes udlejning til Skat

 

Ifølge GoMore har Skat stillet dette regneeksempel op over, hvor meget en brugtbil-leaser skal betale som skattepligtig indkomst af sin udlejning.

En skattepligtig ejer en bil, der i et indkomstår i alt har kørt 30.000 km, hvoraf 25.000 km. er kørt privat og 5000 km.er kørt, når bilen har været udlejet. 1/6 af de kørte kilometer er altså blevet kørt, når bilen har været udlejet. Indtægten ved udlejning har, før gebyr til GoMore, været på 14.000 kr. Årets samlede biludgifter eksklusive værditab har udgjort 30.000 kr. Årets værditab på bilen har været på 18.000 kr. Det skattepligtige resultat opgøres således:    

De samlede indtægter ved udlejning                                                     14.000 kr.

Gebyrer til GoMore har udgjort i alt                                                        -2.800 kr.

1/6 af årets biludgifter ekskl. værditab 30.000 kr.                                   -5.000 kr.

1/6 af bilens værditab i indkomståret                                                     -3.000 kr.  

Skattepligtig indkomst                                                                             3.200 kr. 

 

 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093