23948sdkhjf

Dobbelt op på biler i Aarhus for Lindholm Biler

Efter et år i Jyllands hovedstad flytter Lindholm Biler til nyt bilhus og indgår værkstedssamarbejde med Brdr. Elboe.

BRUGTBILER Appetitten i Aarhus på nyere og topklargjorte biler med et års fuld garanti er så stor, at Lindholm Biler, efter blot et år, flytter fra Viby til nye og større lokaler i Åbyhøj ud til Viby Ringvej på Vesterløkken 2.

- For et år siden var vi spændte på, hvordan østjyderne ville tage imod os. Det er mange nye kunder og interesserede, der gør, at vi nu fordobler vores udstillingsareal, fortæller Henrik Bollerslev, indehaver og direktør i Lindholm Biler, der har eksisteret i Viborg siden 1976.

Samtidig med indflytning i de nye lokaler har Lindholm Biler indgået et samarbejde med Brdr. Elboe, der driver serviceværksted i forlængelse af de nye udstillingslokaler. Brdr. Elboe har siden 1965 haft forretning på adressen med to årtier som Hyundai-forhandler og serviceværksted.

- Efter 20 år som Hyundai forhandler må jeg erkende, at det er på værkstedet, mit hjerte ligger. I samarbejde med Lindholm Biler kan vi nu sammen give kunderne et noget nær perfekt bilhus med et værksted, der er helt up to date og en salgsafdeling med et kæmpe udvalg og rådgivning uden mærkepræference, siger Eigil Elboe, direktør og indehaver af Brdr. Elboe.

Hos Lindholm Biler er man begejstret for det nye samarbejde, der kommer til at give kunderne mere tryghed efter bilkøbet.

- Vi har fundet en enormt erfaren samarbejdspartner i Brdr. Elboe, som driver forretning ud fra samme værdier som os. Det giver tryghed, at det er et værksted med mange års erfaring og høj faglig viden, konkluderer Henrik Bollerslev.

Åbningen markeres med stort åbent hus arrangement i weekenden 23. og 24. september. 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.198