23948sdkhjf

Utilfredse bilforhandlere

Dansk Bilforhandler Union udtrykker frustration over politisk forløb

OPRÅB Dansk Bilforhandler Union er helt igennem utilfreds med forløbet af de igangværende forhandlinger om bilafgifterne.

- Nu må I få truffet en beslutning, lyder opfordringen fra direktør Karl Ove Pedersen.

- Det er helt utilstedeligt at åbne op for debatten omkring en eventuel afgiftsnedsættelse på biler, uden at der er vilje fra partierne til at få en aftale på plads hurtigt. Det kan ikke komme som en overraskelse for politikerne, at bilsalget omgående går i stå, når der åbnes op for debat om registreringsafgifter, siger Karl Ove Pedersen og fortsætter:

- Der har nu været pause i forhandlingerne i en hel uge, en uge der for nogle partier har været brugt til stort anlagte landsmøder, mens autoforhandlere ikke kan betale for moms og afgifter, med efterfølgende tiggergang til deres banker.

Der skal komme en løsning nu, ellers koster det både arbejdspladser hos den enkelte, og der vil være virksomheder der ikke klare skærene.

Stop leasingfidus
Han understreger, at brugtbilbranchen ikke efterspørger lavere afgifter, men alene disse tre ting:

1. Leasingfiduserne skal stoppes som lovet af Skatteministeren og DF.

2. Et lagertab ved en eventuelt ændring af afgiften, skal og kan ikke betales af brugtbilbranchen, ligesom vi ikke kan agere bank for Skat i den periode der går fra en evt. vedtagelse og til Skat har styr på sine regnemaskiner.

3. Branchen vil ikke udsættes for disse tilbagevendende diskussioner om bilafgifter hvert efterår. Det er nu 3. år i træk, at salget lægges ned af politikerne i en kortere eller længere perioder.

Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.097