23948sdkhjf

Tuk-tuk-alarm på messe

Selv helt små køretøjer kan udstyres med kameraudstyr fra direktør-klassen.

SMÅT Dometic udstiller noget så sjældent som en Tuk-tuk med Dometic 360 graders kamerasystem. En øvelse har vist, at systemet er så stærkt, at bilen kan navigeres med tildækket forude.

Systemet er udviklet til autocampere, lastbiler og varevogne, som kan få efter-monteret 360 graders kamerasystem - også kaldet Bird View - med henblik på at reducere risikoen for bak- og højresvingsulykker samt skader på bilerne i forbindelse med eksempelvis parkering i tæt bebyggelse.

Men hvor meget betyder det i grunden at have et par ekstra øjne monteret på bilen i form af kameraer og en monitor i kabinen?

Det satte et hold teknikere fra Dometic Denmark sig for nylig for at finde ud af. De afspærrede et stykke af virksomhedens parkeringsplads i Taulov ved Fredericia og monterede et 360 graders kamerasystem på deres Tuk-tuk. Den lille bil fik samtidig dækket forruden til, så det kun var muligt for føreren at orientere sig ved hjælp af de 4 kameraer og en monitor.

- Vi vidste godt, at kamerasystemerne generelt har opnået en høj standard, men at det betyder så meget for, hvor meget man kan se rundt om bilen, kom alligevel bag på os. Det viste sig, at man uden problemer kunne navigere og orientere sig, selvom forruden var afdækket, og det fortæller en del om, hvor meget ekstra sikkerhed, det giver at montere Bird View på især de større biler, siger Per Flensted, direktør, Dometic Denmark.

Få syn for sagen
Af samme grund har folkene fra Dometic valgt at tage Tuk-tuk’en med på den kommende Au2parts messe, som løber af stablen den 25.-26. oktober i Roskilde.

- Normalt er vi jo mest kendt for vores fyldestationer og andet udstyr til klimaværkstedet, men vi synes, at andre skal have lov til at se Danmarks vel nok mindste bil eftermonteret med Dometic´s nye Bird View system, siger Per Flensted, som lover, at det bliver muligt at sætte sig ind i den lille bil med både monitor og tildækket frontrude.

- Vi vil give vores gæster lov til med egne øjne at opleve, hvilken betydning det har for sikkerheden, at man har en monitor i bilen, som viser dig alt det, du ikke ellers får øje på.henmo

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.111