23948sdkhjf

Stor forhandler køber op

Andersen Biler overtager Bjarne Nielsen-bilhus i Frederikssund.

UDVIDELSE Andersen Biler, der ejer 13 forretninger på Sjælland, køber op i Frederikssund, nærmere bestemt har firmaet overtaget Bjarne Nielsens afdeling i byen. Der er tale om en Ford-forretning, hvor der arbejder syv ansatte.

Forretningen bliver slået sammen med Andersen Bilers Nissan-afdeling, der ligeledes ligger i den nordlige ende af byen. Fra Nissan-forretningen kommer der 12 ansatte inklusive filialchef Jesper Heiden. Han sætter et par opfølgende ord på overtagelsen, der formelt trådte i kraft den 1. november.

- Vi lægger to attraktive bilmærker sammen i Frederikssund, mærker der i forvejen er kendt i organisationen. Lokalerne på Vølundsvej kræver lidt renovering, men vi forventer at være endelig på plads i et samlet bilhus i starten af 2018, fortæller Jesper Heiden.

Hertil mener Andersen Biler, at der er tale om et attraktivt område med byudvidelsesprojekter og generel fornyelse i Frederikssund. Selv skriver virksomheden i en pressemeddelelse:

’Som ved tidligere overtagelser i forhandlernetværket forventer vi også her, at stordrift og øget konsolidering vil gøre Ford i Frederikssund til en stærkere og mere attraktiv partner for alle nuværende og nye kunder i regionen.’

Andersen Biler er i forvejen forhandler og servicepartner for Citroën, Ford, Hyundai, Mitsubishi, Nissan, Opel og Suzuki. Samtidigt servicerer man mærkerne Chevrolet, Dacia, Renault og Volvo.

Med den nye forretning i Frederikssund styrker Andersen Biler sin position som Sjællands største bilhus med 13 forretninger og over 360 medarbejdere. Med overtagelsen følger også kunder og servicekontrakter.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094