23948sdkhjf

Hejsa - jeg søger en læreplads

Christoffer Christiansen fra Middelfart på jobjagt på messe.

UDDANNELSE Med tusindvis af automekanikere og mestre som besøgende på den store FTZ messe i Odense forleden var det en oplagt lejlighed at søge en læreplads som mekaniker. Det mente i hvert fald 18-årige Christoffer Christiansen fra Middelfart, som på messen havde iklædt sig en sort T-shirt med teksten: "Hejsa! Jeg søger en læreplads som automekaniker. Max 80 km fra Middelfart. Tag fat i mig."

Christoffer Christiansen har færdiggjort begge grundforløb på EUC Lillebælt, og han går pt i skolepraktik på Hansenberg i Kolding.

- Jeg har færdiggjort 1., 2. og 3. hovedforløb samt bestået montørprøve. Jeg kunne godt tænke mig at være mekaniker, fortæller Christoffer Christiansen.

Interesseret i biler og motorer

- Jeg har altid interesseret mig for biler, og i det hele taget motorer og mekanik, så jeg glæder mig bare til at komme ud på en "rigtig" arbejdsplads, tilføjer han.

- Jeg har både kørekort og egen bil, så transport er ikke et problem for mig. Praktik i en periode er også en mulighed, hvis det kunne friste, siger Christoffer Christiansen, som besøgte fagmessen sammen med sin kæreste.

Han fik ideen til at søge læreplads på messen via en kammerats forældre, som plejer at besøge fagmessen.

I Odense fik Christoffer Christiansen blandt andet god respons fra Dansk Bilbrancheråd, som vil hjælpe Christoffer Christiansen med hans budskab til de mange medlemmer.

Christoffer kan fanges på telefon 40522590 eller mail chrisodyr8@gmail.com

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094