23948sdkhjf

Würth i et nyt partnerskab

Samarbejde med Dansk Cylinderservice A/S betyder, at Würth kan hjælpe med at løse komplicerede reparationer.

REPARATIONER Würth har indgået et nyt partnerskab, der betyder, at branchen nu kan få yderligere specialisthjælp til komplicerede arbejdsopgaver.

Således har Würth netop indgået i partnerskab med Dansk Cylinderservice A/S. Samarbejdet betyder, at Würth nu også kan hjælpe med at løse komplicerede reparationer. Den nye samarbejdspartner kan således ved hjælp af specialværktøj udtrække dyser og gløderør på alle bilmærker - også i de komplicerede tilfælde, hvor de eksempelvis er knækkede. Det er ofte en tidskrævende opgave, men med Dansk Cylinderservices specialværktøj løses opgaven hurtigere.

- Vi er glade for at have indledt samarbejdet med Dansk Cylinderservice, da det nye partnerskab betyder, at vi kan hjælpe vores kunder med at løse endnu flere opgaver. Dansk Cylinderservice dækker Sjælland og kører ligesom Würths Additiv- og motorspecialister ud, hvor kunderne er, siger Markedschef for Auto/Cargo Søren Graabach.

Würth Danmark indledte i 2016 et samarbejde med BG Diesel, og partnerskabet har blandt andet udmøntet sig i populære kurser for autobranchen om additiver og dieselmotorer.

Navneskifte
I tråd med denne udvikling har Würths additivspecialister også skiftet navn og hedder nu Additiv- og motorspecialister, hvilket viser, at Würth kan hjælpe med viden og opgaveløsning til alle motorrelaterede opgaver

Würth har specialister på en lang række områder, der bl.a. hjælper med at løse komplicerede opgaver og afholder branchespecifikke kurser. Specialisternes kompetencer udvikler sig løbende, så de matcher markedets behov, og det har for Würths additivspecialister resulteret i et navneskifte:

- I de senere år, hvor additivområdet har udviklet sig, er vi fulgt med. Vi har altid været førende på området og det ønsker vi at blive ved med at være. Fra kun at hjælpe vores kunder med additiver, hjælper vi nu også med diagnose, rensning og reparation af motoren. Vores specialister har derfor ændret navn til Additiv- og motorspecialister, så det bliver tydeligere, at de også kan hjælpe med alt relateret til motoren. De besøger bl.a. vores kunder med rensemaskiner, diagnoseudstyr og specialkameraer og kan på den måde løse udfordringerne, når og hvor de opstår", siger Søren Graabach.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093